LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Alt om FC Midtjylland - OB

Klubbernes foregående 47 møder har fordelt sig forholdsvis lige med 20 sejre til “Ulvene”, 10 pointdelinger og 17 triumfer til OB.
Generelt
· Midtjyderne har vundet de tre seneste dueller på MCH Arena – senest 1-0 i 3. spillerunde, på en overtidsscoring af Morten “Duncan” Rasmussen.

· FCM har ikke tabt til OB i denne sæson (1-0-sejr tilbage i juli og senest 1-1 i Odense i 16. runde), og kan opleve en ubesejret sæson mod fynboerne for fjerde gang i historien – tidligere i 2000/01, 2007/08 og senest i 2011/12.

· Fynboerne har ikke præsteret et clean sheet mod netop FCM siden 2-0-sejren på MCH Arena d. 12. april 2014 (fem indbyrdes dueller uden et rent bur til OB).


FC Midtjylland
· Martin Pusic er fortsat “Ulvenes” topscorer efter 25 runder med blot seks fuldtræffere. De seks mål er en tangering af den negative Superligarekord, da det fire gange tidligere er sket, at den interne topscorer hos de forsvarende mestre blot har scoret seks mål efter 25 afviklede kampe (senest Anders K. Jacobsen i fjor og Andreas Johansson – også for AaB – i 2008/09).

· FCM er ét af to mandskaber (Hobro IK det andet) der endnu ikke har vendt nederlag til sejr i denne sæson. SønderjyskE topper med hele fire comebacks, mens både AaB og netop OB har præsteret dette tre gange indtil nu.

· Jakob Poulsen har kun scoret én gang siden 15. spillerunde (i 19. rundes 1-1-resultat mod AaB). Midtbanemanden møder dog sin yndlingsmodstander hvad angår scoringer denne aften, da Poulsen hidtil har scoret otte gange mod OB i karrieren– heraf seks på eget græs (én flere end mod AaB (7)).

· Jess Thorup spillede fra 1991 til 1996 134 SL-kampe for netop OB (29 mål). Thorup har endnu ikke tabt en intern duel til Kent Nielsen, hvor statistikken lyder på fire sejre og tre uafgjorte i syv møder indtil nu. Mod sin gamle arbejdsgiver, har Thorup hentede lutter hjemmesejre (én med FCM, to med EfB) med en samlet målscore på 10-2.


OB
· OB er ligaens dårligste mandskab til at forsvare en føring. Således har fynboerne smidt hele seks føringer over styr indtil nu, og endt med enten at spille uafgjort eller tabe. Randers FC følger efter med fem af disse tilfælde, mens dagens modstander fra FCM har oplevet dette fire gange hidtil.

· Fynboerne er ét af to tilbageværende mandskaber, der endnu ikke har spillet 0-0 i sæsonen (AaB det andet hold). OBs kampe indeholder i snit 3,32 mål – det højeste snit i Superligaen (delt med AaB).

· Rasmus Falk kom atter på scoringstavlen i 5-1-sejren over Viborg FF, og er nu allerede oppe på tre scoringer i 2016. Noget overraskende faldt scoringen dog med pandebrasken – offensivspilleren første hovedstødsmål i Superligaen (23 i alt – 19 med højrefoden og tre med venstre). OB har vundet de seneste otte kampe, når Falk har fået råbt sit navn op af stadionspeakeren.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder