EM 2016: Her er grupperne
England og Wales brager sammen til EM-slutrunden i Frankrig næste sommer. Sverige skal op imod Italien, Belgien og Irland.
Lørdag blev der trukket lod til de seks indledende grupper, når EM-slutrunden i Frankrig sparkes i gang næste sommer, der som bekendt bliver uden dansk deltagelse.
Lodtrækningen bød på flere interessante opgør, hvor blandt andre naboerne England og Wales tørner sammen, mens Sverige er havnet i en svær gruppe med Italien, Belgien og Irland.
Værterne fra Frankrig møder Albanien, Rumænien og Schweiz, mens verdensmestrene fra Tyskland skal op imod naboerne fra Polen.
Herunder kan du se alle grupperne efter dagens lodtrækning:
Gruppe A:
Frankrig
Albanien
Rumænien
Schweiz
Gruppe B:
England
Wales
Slovakiet
Rusland
Gruppe C:
Tyskland
Nordirland
Polen
Ukraine
Gruppe D:
Spanien
Tyrkiet
Tjekkiet
Kroatien
Gruppe E:
Belgien
Irland
Sverige
Italien
Gruppe F:
Portugal
Island
Ungarn
Østrig