Alt om AaB - Randers
Kasper Pedersen = intet nederlag.
Generelt
· 25 gange har de to hold tidligere mødt hinanden – her er det blevet til 11 AaB-sejre, 7 uafgjorte og 7 sejre til kronjyderne fra Randers.
· AaB har ikke prøvet at besejre Randers på eget græs i deres seneste tre indbyrdes opgør, og man skal helt tilbage til d. 16. september 2012, for at finde sidste sejr til de stribede aalborgensere på Nordjyske Arena (4-0).
· Randers er fortsat ubesejret på udebane når Michael Tykgaard styrer fløjten. I hidtil fem kampe er det blevet til to sejre og tre uafgjorte. Kronjyderne har vundet 2-0 i deres seneste to kampe på fremmed græs med Tykgaard som dommer (i Haderslev d. 31. marts 2013 og i Brøndby d. 14. september 2014).
AaB
· AaB formåede endnu engang ikke at komme på tavlen i første halvleg, da man i sidste runde gik til pause med 0-1 mod Esbjerg. De forsvarende mestre har blot scoret seks gange i de første 45 minutter, hvilket er klar SL-rekord. I 2001/02 havde FCK, som det forsvarende mesterhold, blot scoret 10 gange i første halvleg efter 19.spillerunde.
· Nordjyske Arena har været et fort for AaB i denne sæson. Blot fem mål har man tilladet modstanderne at score i ti hjemmekampe – delt bedst med Brøndby. Det er samtidig den næstbedste åbning på en hjemmebanesæson af et forsvarende mesterskabshold hvad angår indkasserede mål – kun Brøndby (i 2005/06) havde lukket færre mål ind (4) på samme tidspunkt af sæsonen.
· Thomas Enevoldsen kom på tavlen mod Esbjerg i sidste runde, og blev dermed nordjydernes femte indskifter til at score i sæsonen – kun FC Midtjylland har også fem indskiftningsmål indtil nu.
· Anders K. Jacobsen har åbnet foråret med mål i begge kampe og er nu holdets topscorer med 6 mål. Sidste år havde Kasper Kusk scoret 9 gange efter 19. runder, mens Jeppe Curth i 2007/08, en anden guldsæson, var oppe på 10 scoringer efter 19. runder. Én gang tidligere i karrieren har Anders K. Jacobsen scoret i tre SL-kampe i streg, da han i sidste sæson nettede mod FCM, Brøndby og SønderjyskE fra 6. til 8. spillerunde.
· Kent Nielsen har blot tabt én gang som træner på hjemmebane, når han har stået overfor Colin Todd (tre sejre og fire uafgjorte).
· Kasper Pedersen vikarierede for karantæneramte Rasmus Thelander i 3-1 sejren over Esjberg. Den 22-årige stopper har endnu ikke prøvet at tabe i denne sæson, hvor det er blevet til 3 sejre og 4 uafgjorte i 7 kampe.
· Nicolaj Thomsen, Rasmus Jönsson og Rasmus Thelander scorede alle sit første SL-mål mod netop Randers FC.
Randers FC
· Kronjyderne led et smerteligt nederlag i sidste runde til bundholdet Silkeborg IF. Randers kan heldigvis finde trøst i at være ligaens bedste udehold med 17 point i deres første 10 kampe på fremmed græs i år.
· 15 gange tidligere har RFC mødt det forsvarende mesterhold på udebane i Superligaen. Her er det blevet til 3 sejre, 4 uafgjorte og 8 nederlag. Seneste udebanenederlag til et forsvarende mesterhold skal dog findes helt tilbage til d. 9. april 2011, hvor man tabte 1-3 i Parken til FC København.
· Baye Djiby Fall scorede i sidste runde på hovedstød mod Silkeborg, og er nu oppe på fire scoringer med hovedet i denne sæson – kun overgået af Sylvester Igboun fra FC Midtjylland. Set over hele angriberens SL-karriere er 17 af hans 41 mål headet ind bag modstanderens keeper.
· Svenske Mikael Ishak dømmes offside hvert 42. minut han er på banen (24 gange totalt) – hvilket er det laveste gennemsnit af alle offensivspillere med +3 scoringer i Superligaen. Til sammenligning løber FCV's Rasmus Festersen offside hvert 101. minut (16 gange totalt), mens Quincy Antipas fra Hobro fanges i fælden hvert 136. minut (11 gange totalt).
· Viktor Lundberg er blevet udskiftet flest gange af alle i denne sæson – i 14 af hans 16 starter, har svenskeren oplevet at blive pillet ud inden slutfløjtet.
· Jonas Borring kan spille sin kamp nr. 50 for Randers FC, hvis han kommer i aktion mod AaB. I alt har kantspilleren 254 Superligakampe på CV'et (119 for FCM og 86 for OB).