Alt om Hobro IK – FC København
FCK skal gentage FCNs rekord-comeback fra 2011-2012, hvis de skal vinde guld i denne sæson.
Generelt
· For kun anden gang nogensinde mødes de to hold i en betydningsfuld ligakamp. FCK tabte sensationelt 0-3 i Parken den 10/8 2014, hvilket var en tangering af løvernes største nederlag nogensinde til et oprykkerhold i Superligaen.
· Hobro kan i dag blive det blot tredje oprykkerhold i SL-historien, der har præsteret at besejre FCK to gange i en specifik SL-sæson. Det har kun BK Fremad Amager (i 1994-1995) og Silkeborg (i 2004-2005) også gjort.
· Hobro kan også blive det blot andet oprykkerhold i SL-historien, der har præsteret at holde målet rent to gange mod FCK i en specifik SL-sæson. Det har kun AGF (i 2011-2012) også præsteret.
Hobro IK
· Hobro er det hold i ligaen, som har modtaget færrest kort i denne sæson (12 gule, 0 røde). Kun tre gange tidligere i SL-historien er det hold, som har modtaget færrest kort i en specifik SL-sæson med den nuværende turneringsstruktur, rykket ud af ligaen. Det skete i 1996-1997 (Viborg), i 1999-2000 (Esbjerg) og i 2002-2003 (Silkeborg).
· Hobro har endnu ikke prøvet at tabe til et sjællandsk hold i SL (3 sejre, 1 uafgjort). Faktisk er Hobro det hold i ligaen, som har hentet flest point mod de sjællandske hold i sæsonen indtil nu (10 point). FCM (9 point) er nærmeste forfølger.
· Hobro er sammen med SønderjyskE det eneste hold i ligaen, der ikke har begået et straffespark i denne sæson.
· Superligaens delte topscorer, Mads Hvilsom, har i snit kun skullet bruge 3,57 afslutninger pr. mål i denne sæson (7 mål på 25 afslutninger). Til sammenligning har FCKs Andreas Cornelius i snit skullet bruge hele 8,0 afslutninger pr. mål i sæsonen indtil nu (4 mål på 32 afslutninger).
· Jesper Rask er stadig den keeper i ligaen, som har haft flest redninger i denne sæson (50). Til sammenligning har FCKs Stephan Andersen kun reddet 25 bolde i sæsonen indtil nu.
· Både Anders Egholm (hjemme for SønderjyskE den 4/8 2008) og Mads Justesen (ude for Hobro den 10/8 2014) scorede deres første SL-mål i karrieren i en kamp mod netop FCK.
· Både Mads Jessen (hjemme for SønderjyskE den 8/4 2009), Martin Thomsen (ude for Viborg FF den 21/7 2001), Rasmus Lynge Christensen (ude for FCM den 19/5 2011) og Rasmus Ingemann (ude for Hobro den 10/8 2014) fik deres debut i Superligaen i en kamp mod netop FCK.
FC København
· Kun et hold i SL-historien har vundet guld efter at have været mindst ni point efter topholdet, da der var spillet 11 kampe, nemlig FCN i 2011-2012 (var 10 point efter topholdet FCK, da der var spillet en tredjedel af sæsonen).
· FCK kan i dag for 100. gang i klubbens historie tabe en kamp på fremmed græs i Superligaen.
· Ståle Solbakken har en meget stærk statistik mod oprykkerhold i Superligaen som cheftræner for FCK. Den lyder på 30 sejre, otte uafgjorte og kun to nederlag. De to nederlag er kommet i udekampen mod Silkeborg den 9/5 2010 (0-2) samt i hjemmekampen mod netop Hobro den 10/8 2014 (0-3).
· Kun en cheftræner i SL-historien har flere SL-sejre over oprykkere end Ståle Solbakken (30), nemlig Troels Bech (33).
· Hvis man kun ser på Ståle Solbakkens statistik på fremmed græs mod oprykkerhold i Superligaen som cheftræner, så lyder den på hele 14 sejre, fem uafgjorte og kun et nederlag. Solbakken er sammen med Hans Backe den cheftræner i SL-historien, der har vundet flest udekampe over oprykkerhold (14 sejre hver).
· FCK kan for første gang i klubbens historie spille tre SL-kampe i træk mod oprykkerhold uden at score et eneste mål.
· Ståle Solbakken kan for første gang nogensinde som cheftræner være uden sejr i tre SL-kampe i streg mod oprykkerhold.
· Pierre Bengtsson har leveret mindst en assist mod hele 14 ud af de 17 forskellige hold, som han har mødt i Superligaen gennem tiden. Han mangler kun at lægge op til et mål mod Hobro, Lyngby BK og hans nuværende klub FCK.