Officielt: Boulahrouz færdig i Brøndby
Khalid Boulahrouz' ophold i Brøndby IF er forbi. Hollænderen skifter til Feyenoord.
Tidligere mandag skrev indkast.dk, at Khalid Boulahrouz var tæt på et Brøndby-exit. Det er nu officielt. Den hollandske forsvarsspiller skifter på en fri transfer hjem til sit hjemland, hvor han skal spille for Feyenoord.
'Kannibalen' har underskrevet en 1-årig kontrakt med Feyenoord, der bekræfter skiftet på deres officielle hjemmeside. Yderligere har den hollandske storklub mulighed for at forlænge kontrakten med endnu et år.
Khalid Boulahrouz, der efterhånden er 32 år gammel, nåede at spille 13 kampe for Brøndby i hans korte Superliga-karriere. Han flyttede til Superligaen efter ophold i Tyskland, Spanien, England og Portugal.