LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Alt om OB - AGF

AGF sætter ny klubrekord, hvis de hvide for fjerde gang i træk kan rejse hjem fra Odense med en sejr i bagagen.
Generelt
• AGF har det normalt svært på udebane mod OB i landets bedste fodboldrække. Hele 37 gange har de hvide fra Fredensvang tabt en udekamp mod fynboerne i den bedste række, mens århusianerne omvendt selv kun har 12 sejre på Fyn. Syv opgør er sluttet uden vinder.

• Men i de seneste par år er det faktisk AGF, der har haft overtaget, og de hvide har vundet de seneste tre indbyrdes SL-opgør mellem de to hold, der er blevet spillet i Odense. Det er første gang nogensinde, at AGF har vundet tre udekampe i streg mod OB i landets bedste fodboldrække.

• Hvis AGF også vinder på Fyn i dag, så vil det faktisk være ny klubrekord. For aldrig tidligere i klubbens historie har århusianerne formået at vinde fire udekampe i streg mod en specifik klub i Superligaen. AGF har præsteret at vinde tre kampe i streg på fremmed græs mod både OB (april 2012-), Herfølge BK (september 1995-august 1997) og BK Frem (oktober 1992-).

• Hvis OB taber igen i dag, så vil fynboerne tangere deres længste nederlagsstime nogensinde på eget græs mod en specifik klub i Superligaen. OB har tidligere tabt fire hjemmekampe i streg mod Brøndby (i perioden august 1996-juni 1998).

• Ingen af de seneste 11 indbyrdes SL-opgør i Odense mellem de to hold er sluttet uafgjort. Seneste pointdeling kom i 2-2-kampen den 10/11 2002.

• AGF har ikke holdt målet rent i deres seneste ni udekampe mod OB i Superligaen siden 2-0-sejren den 29. august 2004.

• Med kampene i Aarhus medregnet så har AGF vundet de seneste fire indbyrdes SL-opgør mellem de to hold. Med en ny sejr i dag så tangerer de hvide deres længste sejrsstime nogensinde mod en specifik klub i SL. Den er sat mod FCK i perioden maj 1995-august 1996 (5 sejre i træk).

• OB kan i dag for blot anden gang i klubbens historie tabe fem indbyrdes Superligaopgør i streg mod en specifik klub. Det gjorde fynboerne også mod Vejle BK i perioden maj 1996-september 1997. OB kan dermed tangere deres længste nederlagsstime nogensinde i SL mod en specifik klub.

• Med kampene i Aarhus medregnet så har OB ikke formået at besejre AGF i de seneste seks indbyrdes SL-opgør (2 uafgjorte, 4 nederlag) siden 3-0-sejren i Aarhus den 16. maj 2010. Kun mod AaB (7) har fynboerne en længere aktiv stime uden en sejr i de indbyrdes opgør i Superligaen.

• Mod ingen af de øvrige nuværende Superligaklubber har AGF en så lang ubesejret stime i SL, som århusianerne har mod netop OB (6 kampe).

• De seks kampe i streg uden nederlag mod OB er en tangering af AGFs længste stime nogensinde uden nederlag mod fynboerne i Superligaen. I perioden marts 1997-september 1999 spillede AGF også seks Superligakampe i streg mod OB uden at tabe.


OB
• Anders Møller Christensen scorede sit første SL-mål i karrieren i en kamp mod netop AGF. Det var for EfB i 2-2-kampen i Aarhus den 4/8 2002.

• OB kan i dag for første gang siden perioden maj-august 2011 vinde tre hjemmekampe i streg i Superligaen.

• Det er femte gang i klubbens historie, at OB er ubesejrede efter de første seks spillerunder i en Superligasæson. Det var fynboerne også i 1992-1993, 1993-1994, 2007-2008 og 2009-2010, og striberne sluttede i Top 4 i alle de respektive sæsoner.

• Klubrekorden blev sat i 2007-2008-sæsonen, hvor man skulle helt frem til 9. spillerunde, før fynboerne led et nederlag i Superligaen.

• OB spiller i dag deres Superligakamp nr. 700. Kun AaB (746) og Brøndby (746) har også rundet denne milepæl.

• Rasmus Falk (i Aarhus for OB den 16/5 2010), Mohamed Diarra (i Odense for OB den 28/10 2012), Martin Spelmann (for Brøndby i Aarhus den 13/4 2006) og Mads Raben (i Odense for OB den 23/4 2012) fik alle deres Superligadebut i en kamp mod netop AGF.

AGF
• Der er kun blevet uddelt et rødt kort i sæsonen indtil nu, men det blev til gengæld uddelt til en AGF-spiller. Frans Dhia Putros så rødt efter to gule kort i sæsonåbneren mod FCM i Aarhus den 19. juli 2013. Dengang passede Anders Poulsen i øvrigt også fløjten, hvilket han jo også gør i dag.

• Vi skal helt tilbage til 1991-sæsonen for at finde en Superligasæson, hvor der er blevet delt så få røde kort ud i sæsonens seks første runder. Dengang blev der også kun udvist en enkelt spiller i alt i de første seks spillerunder.

• AGFs seneste to røde kort i Superligaen er blevet uddelt af netop Anders Poulsen. Ud over den ovennævnte udvisning til Frans Dhia Putros, så stangede Poulsen også et rødt kort ud til Davit Devdariani i udekampen mod AC Horsens den 9. november 2012.

• Steffen Rasmussen (i Odense for AGF den 10/11 2002), Søren Larsen (hjemme for Brøndby den 5/8 2001), Kasper Povlsen (i Odense for AGF den 23/3 2008) og Hjalte Bo Nørregaard (i Odense for FCK den 17/4 2000) fik alle deres Superligadebut i en kamp mod netop OB.

• OB (6 kampe) er en af blot fire klubber, som Peter Sørensen aldrig har tabt til i Superligaen som cheftræner. De øvrige tre er HB Køge (3 kampe), Lyngby BK (3 kampe) og FC Vestsjælland (1 kamp).

• OB er desuden den klub, som Peter Sørensen har vundet flest kampe over i Superligaen som cheftræner (4 sejre over fynboerne).

• Osama Akharraz har nettet tre gange i alt i de to seneste indbyrdes Superligaopgør mellem de to hold.

• AGF har kun vundet seks Superligakampe i Odense, men de fire af kampene er faktisk blevet vundet, mens Troels Bech har været OB-træner

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder