LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Torsten Brix

Alt om OB - Viborg

Christopher Poulsen har nettet tre gange mod OB i Superligaen. Mod ingen anden klub har han været lige så målfarlig i Superligaen. Alle Poulsens tre scoringer mod OB i Superligaen er i øvrigt sat ind på fremmed græs.
Generelt
• OB har et stort overtag, når Viborg gæster Odense i landets bedste fodboldrække. Fynboerne har 15 sejre, viborgenserne fem, mens sølle tre kampe er sluttet uden vinder. Målscoren for de 23 opgør er hele 49-22 i OBs favør.

• Viborg er gået fra banen uden at have scoret i fem ud af deres seneste seks udekampe mod OB i Superligaen.

• OB og Viborg kan i dag begge spille uafgjort for tredje gang i denne sæson og vil i så fald blive medlemmer af en meget eksklusiv klub. Kun et hold i Superligaens historie har nemlig præsteret at indlede en Superligasæson med lutter pointdelinger i sæsonens tre første runder, nemlig Silkeborg (i 1991, 1994-1995 og i 1996-1997).

• Peter Kjærsgaard-Andersen dømmer i dag sin første Superligakamp i karrieren.


OB
• Hvis det ikke bliver til en sejr i dag, så vil OB for femte gang i klubbens historie og for første gang siden 1999-2000 være uden sejr efter de første tre spillerunder i en Superligasæson.

• OB er klart det hold i ligaen, der har tilladt modstanderne flest afslutninger i denne sæson. Hele 37 afslutninger er der blevet sendt afsted mod Jesper Christiansens mål i sæsonens to første kampe. Jesper Christiansen har da også haft hele 15 redninger i alt i sæsonens to første kampe, og det er det højeste antal i ligaen.

• Viborg FF (7 sejre, 4 nederlag) er en af blot tre nuværende SL-klubber, som Troels Bech har en positiv statistik mod som SL-træner. De øvrige to klubber er FCM (14 sejre, 12 nederlag) og SønderjyskE (9 sejre, 4 nederlag). Hele 11 ud af de foregående 22 gange, hvor Troels Bech har stået over for Viborg i Superligaen som cheftræner, er kampen dog endt uden vinder.

• Troels Bech har da heller ikke tabt de seneste otte gange, hvor han som cheftræner har mødt Viborg i en Superligakamp (5 sejre, 3 uafgjorte), siden OBs 0-1-nederlag i Viborg den 31. oktober 2004.

• Jesper Christiansen har som bekendt en Superligafortid hos netop Viborg, hvor det blev til 46 Superligakampe og 10 clean sheets.

• OB har spillet uafgjort i holdets seneste tre Superligakampe. Kun to gange tidligere har fynboerne spillet uafgjort i flere Superligakampe i streg: Fem pointdelinger i træk i april 2003 og fire pointdelinger i streg i maj 1991.

• Morten Skoubo kan i dag score sit Superligamål nr. 50. Han vil i så fald blive den 40. spiller, der runder denne milepæl.


Viborg FF
• Viborg er den blot tredje oprykkerklub i Superligaens historie, der kan prale af at være ubesejrede efter de første to runder af en Superligasæson med den nuværende turneringsstruktur. Det har Silkeborg (2004-2005 og 2009-2010) og SønderjyskE (2005-2006) også præsteret.

• Silkeborg sidder i øvrigt på Superligarekorden. Klubben fra Søhøjlandet var som oprykkere ubesejret i dens første fire kampe i sæsonen 2004-2005. Men den rekord er altså stadig inden for viborgensernes rækkevidde.

• Viborg er den første oprykkerklub i Superligaens historie, der har indledt en Superligasæson med at spille uafgjort i sæsonens to første kampe.

• Viborg har som bekendt været bagud i begge deres kampe i denne Superligasæson, men har alligevel fået point i begge opgør. Kun et andet oprykkerhold i Superligaens historie har præsteret at hente point i deres to første kampe i en Superligasæson med den nuværende struktur, selv om klubben kom bagud i begge kampe, nemlig SønderjyskE i 2005-2006-sæsonen. Sønderjyderne endte dog alligevel som nedrykkere.

• Det er blot anden gang i klubbens historie, at Viborg indleder en Superligasæson med at spille uafgjort i deres to første kampe. Det gjorde Viborg også i 2003-2004-sæsonen, hvor klubben endte på syvendepladsen.

• Hvis Viborg undgår nederlag igen i dag, så vil viborgenserne for kun tredje gang i klubbens historie være ubesejrede efter de første tre runder i en Superligasæson. Det var Viborg også i 2000-2001 og i 2005-2006.

• Viborg har ikke vundet en eneste af klubbens seneste otte udekampe i SL (3 uafgjorte, 5 nederlag), siden Randers blev besejret 2-0 den 1/12 2007. Der er dog et stykke vej op til den negative klubrekord på 14 udekampe i streg uden sejr, der er sat i perioden oktober 1996-august 1998.

• Thomas Dalgaard er den spiller i ligaen, der har haft flest afslutninger i sæsonens to første runder (8 afslutninger i alt). Dalgaard har dermed ene mand stået for 35 % af Viborgs 23 afslutninger i sæsonen indtil nu.

• Viborg kan i dag spille uafgjort for tredje Superligakamp i streg, og det vil være en tangering af klubrekorden, der er sat tre gange tidligere, nemlig i august-september 1996, i november 1996 og i april 2006.

• Christopher Poulsens seneste Superligamål faldt da også i en udekamp mod netop OB. Det var i Silkeborgs 2-2-kamp i Odense den 5/3 2012.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder