LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Rasmus Arvad Christensen

Medie: Manchester United sælger disse fem spillere til sommer

Ifølge mediet The Standard kan fem store Manchester United-navne snart være fortid i klubben.

Den engelske storklub Manchester United kan angiveligt gå et travlt sommer-transfervindue i møde.

En række forskellige spillere er på det seneste blevet sat i forbindelse med et skifte til Old Trafford, og det forventes derudover også, at United sælger ud af truppen.

Ifølge mediet The Standard er der især fem Manchester United-spillere, som klubben har tænkt sig at sælge til sommer.

Det drejer sig blandt andet om Mason Greenwood og Jadon Sancho, som i øjeblikket er udlejet til henholdsvis Getafe og Borussia Dortmund, og som United angiveligt gerne vil slippe af med permanent.

Mediet nævner også den brasilianske kantspiller Antony, som ikke har imponeret i United-trøjen siden sit skifte fra hollandske Ajax. Meldingerne lyder på, at United vil forstærke sig offensivt i det kommende transfervindue, og det kan betyde, at Antony bliver fortid i klubben.

The Standard melder også, at de to tidligere Real Madrid-profiler, Raphaël Varane og Casemiro, kan blive solgt til sommer, da Manchester United er på udkig efter forstærkninger til midterforsvaret samt til den centrale midtbane.

Mediet melder desuden, at de penge, som klubben vil få for salget af de fem ovenstående spillere, vil blive investeret i forstærkninger til Manchester United-truppen.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder