Liverpool-fans er utilfredse med Klopp efter City-kamp
Tidligere søndag spillede Liverpool på hjemmebane mod Manchester City i Premier League, og topkampen endte 1-1, så begge hold fik et enkelt point.
I slutningen af kampen var det dog klart Liverpool, der var bedst, og det var også dem, der havde de bedste chancer for at komme på 2-1, men det skete altså ikke.
Da der var et kvarter tilbage af kampen, valgte Liverpools manager Jürgen Klopp at skifte Darwin Nunez ud med Cody Gakpo, og det har fået Liverpools fans til at vise deres utilfredshed på sociale medier.
En Liverpool-fan kommenterer således: “Det er Klopps ansvar ikke at starte inde med Salah, og så at skifte Nunez ud med Gakpo. Ligaen er væk nu. Arsenal er et bedre hold end City og Liverpool, de taber ikke point”.
Andre kommenterer således:
“Klopp udskifter Nunez og ikke Diaz. Det er forvirrende”.
“Klopps beslutning om at tage Nunez ud, betød, at vi ikke fik de tre point”
“Ud med Klopp, vi har tabt titlen”.