Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Morten Pedersen

Højbjerg kan havne i italiensk storklub denne sommer

Den danske landsholdsspiller kan muligvis være på vej til en af de største italienske klubber.

Denne sæson har ikke været noget at skrive hjem om for den danske midtbanespiller Pierre-Emile Højbjerg, der ikke længere har den samme store rolle hos Tottenham, som han har haft tidligere.

Derfor tyder alt på, at han står overfor et klubskifte i det kommende transfervindue, og for den danske landsholdsspiller har der været meldt flere klubber i spil, der skulle være interesseret i ham.

Det italienske medie Calciomercato har berettet om, at AC Milan skal på jagt efter en ny midtbanespiller efter denne sæson, og de har smidt Højbjergs navn i puljen over spillere, der er på blokken i den italienske storklub.

Danskeren er dog ikke den eneste. Milan skulle også være interesseret i Youssouf Fofana fra Monaco, der dog kan vise sig at være for dyr for dem. Han skulle angiveligt også selv helst ønske et skifte til Premier League.

En tredje mulighed kan være Sofyan Amrabat, der i denne sæson er lejet ud til Manchester United, hvor han dog ikke forventes at fortsætte. Han vender derfor tilbage til Fiorentina, hvor han har et år tilbage af sin aftale.

Højbjerg har også et år tilbage af sin kontrakt med Tottenham, men den engelske klub vil helt sikkert også være klar til at sælge ham denne sommer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER