Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Hvalsø Carlsen

Danmark skifter anfører

Simon Kjær og Kasper Schmeichel er begge fraværende mod Færøerne, hvorfor der må findes en ny anfører.

Valget som anfører i aften er faldet på Pierre-Emile Højbjerg fra Tottenham. Christian Eriksen ville ellers være et måske mere naturligt valg, da han dels har flere landskampe på sit CV - dels er nogle år ældre. 

Kasper Hjulmand gav på landsholdets pressemøde ingen begrundelse for, hvorfor Eriksen ikke er valgt som anfører. Måske foretrækker træneren blot en mere vokal type end den relativt stille fynbo. 

Det er også en mulighed, at Christian Eriksen slet ikke er tiltænkt en rolle i startopstillingen, da Hjulmand forbeholder sig retten til at eksperimentere med sit mandskab i testkampe. 

Forventningen er dog, at Eriksen skal spille noget nær fuld tid, da det kniber alvorligt med minutter på banen for Manchester United. På den måde kan landsholdet bruges til at spille sig tættere på en egentlig kampform. 

Pierre-Emile Højbjerg bærer anførerbindet for første gang i sin landsholdskarriere. Det var forståeligt nok en stolt spiller, der mødte pressen:

‘Mit fokus er rettet mod at være med til at skubbe tingene i den rigtige retning.’

Den rigtige retning i aften vil være en klar og eftertrykkelig sejr over Færøerne, som bestemt ikke hører til eliten i europæiske fodbold. Senest var det en kedelig omgang mod Schweiz - derfor trænger tilskuerne på Brøndby Stadion og ude foran skærmene til nogle mål at lune sig på. 

Højbjerg vil med bindet om venstre overarm vise vej frem over stepperne.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER