Danske AC indblandet i transfer-spil - Saudi-klubber på rov
FC Barcelonas spillere gør det fremragende for tiden. Klubben er med i ræset om La Liga-titlen, mens også en Champions League-titel synes indenfor rækkevidde. Men Barcas profiler kan ikke være i fred, og nu melder mediet, Sport, at “Saudi-Arabiens mest magtfulde klubber allerede har taget de første skridt for at forsøge at lave en aftale med Blaugrana-spillere”.
Her nævnes konkret, at Al Nasr, al Hilal og Ittihad allerede har mødtes med Blaugrana-klubbens sportsdirektører for at undersøge signeringen af flere profiler. Og de tilbud kan føre til en betragtelig pengesum til Barcelona. En økonomisk håndsrækning kunne være givtigt for Barca og klubben som helhed. Men noget andet er, om profilerne vil forlade klubben til fordel for et arabisk eventyr.
Konkret nævnes det, at Raphinha vil være den ene spiller, mens også De Jong, Koundé og Araujo samt danske Andreas Christensen er kandidater. Især danskeren, der har kontraktudløb til sommer er eftertragtet blandt de saudiske klubber.