Højbjerg: Vi kommer til at gøre arbejdet færdigt
- Med den kvalitet vi har, og den sæson vi har haft, har vi nøglerne til at blive nummer to. Vi skal være seriøse i løbet af ugen og træningen og have det rigtige mindset. Det er op til os, de mere erfarne og ældre spillere, at vise på vejen på daglig basis. Og vi kommer til at gøre arbejdet færdigt.
Sådan lyder ordene fra den danske landsholdsanfører Pierre-Emile Højbjerg ifølge det franske dagblad Ouest France omkring situationen i hans klub Marseille.
Den franske storklub har efter en længere periode med svingende resultater genfundet lidt af sejrsformen, og har således nu bedre udsigter til at kunne sikre sig 2. pladsen i Ligue 1.
En placering som ellers længe så ret sikker ud for franskmændene ovenpå en flot sæson for Pierre-Emile Højbjerg & Co, men som her imod sæsonafslutningen er kommet mere i fare.
For topstriden er uhyre tæt, og kun fire point adskiller Marseille på 2. pladsen og Strasbourg på 7. pladsen. En syvendeplads som akkurat betyder nul europæisk fodbold næste sæson.
Marseille møder i deres slutprogram Brest, Lille, Le Havre og Rennes, hvis placeringer i Ligue 1-tabellen er hhv. nummer 9, 4, 16 og 10.