Manchester United sænker prisen: Højlund kan købes billigt
På det seneste har den danske angriber Rasmus Højlund været genstand for en del kritik hos Manchester United, da han ikke har scoret et mål i noget tid.
Der har også været nogle spekulationer om, at Manchester United skal på markedet efter en ny angriber til sommer, og det kan meget vel komme til at gå ud over Højlund.
Da den engelske storklub købte Højlund i Atalanta, måtte de betale mere end 500 mio. kroner for ham, og der har også været nævnt ret høje priser på det seneste, hvor bl.a. Juventus og Napoli har været meldt interesseret i ham.
Nu skriver The Guardian dog, at det ikke nødvendigvis behøver at koste så mange penge at købe den danske angriber efter denne sæson. Mediet skriver nemlig, at Manchester United skulle være villige til at lytte til tilbud på omkring 270 mio. kroner, når transfervinduet åbner igen.