Real Madrid jagter Toni Kroos' efterfølger
Den tyske midtbanespiller Toni Kroos stoppede sin karriere efter sidste sæson, efter han i en del sæsoner havde været en stor profil hos Real Madrid.
Selvom det er ved at være et år siden, tyskeren valgte at lægge støvlerne på hylden, så har den spanske storklub endnu ikke for alvor fundet ham, der er blevet hans arvtager på banen.
Real Madrid har bl.a. været sat i forbindelse med Rodri fra Manchester City, som de skulle være meget interesseret i, men det ser meget svært ud i forhold til at få lavet en handel omkring ham.
Nu skriver det argentinske medie Siempre Con, at Real Madrid har sat navn på ham, de vil forsøge at hente i sommerens transfervindue som en lidt sen erstatning for Toni Kroos.
Ifølge mediet skulle det være Chelseas argentinske midtbanespiller Enzo Fernandez, der står øverst på ønskelisten hos dem, men det bliver nok også en dyr fornøjelse for den spanske storklub.