FCM-boss: Du skal være skarpere
Indkast på Right To Dream Park
FC Midtjyllands cheftræner har en kedelig statistik mod Nordsjælland i Farum. Her er det ikke blevet til en sejr i nu elleve kampe i træk.
Vi skal dermed helt tilbage til 2009 for at finde hans seneste sejr over FC Nordsjælland. Dengang vat det i hans første periode som FCM-træner, hvor resultatet lød på 2-0 til ulvene.
Siden har han forsøgt sig med Hobro, Randers og igen FC Midtjylland, men uden held.
“Ja, det har det jo været, både for Midtjylland og også når jeg har været herovre. Så jeg er træt af at tabe herovre - jeg synes, at jeg prøver at lede i lidt forskelligt ting, men står stadig tilbage med for lidt sejre,” siger Thomasberg efter kampen.
Er det noget, der piner dig?
“Det irriterer altid, når der er nogle bestemte modstandere, du ikke kan få has på. Jeg ved godt, at vi - og generelt også de andre hold, jeg har haft - har haft et godt tag på Nordsjælland, når vi har dem på hjemmebane, ligesom vi har haft det rigtig svært herovre," siger Thomasberg og fortsætter:
"Så selvfølgelig er det irriterende, fordi du spiller fodboldkampe for at vinde - især når du skal være mesterskabskandidat.”
Med nederlaget må midtjyderne overlade førstepladsen til FC København, hvor der er ét point imellem dem.
“For dårligt - altså, når du ender med en sejr, en uafgjort og tre nederlag, jamen, så bliver du ikke mester. Så samlet set skal vi op på en højere klinge, et højere niveau, og du skal være skarpere,” afslutter Thomasberg.
Det var i øvrigt klubbens ottende nederlag i denne sæson, hvilket er første gang siden 2020/2021-sæsonen.