LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Landsholdsspiller oplever skærpede krav

Christian Nørgaard beskriver tiden i Arsenal som noget helt andet, end hvad han tidligere har prøvet. Den danske midtbanespiller skiftede i sommer fra Brentford til Arsenal for 12 millioner pund og satte dermed punktum for seks år under Thomas Frank – et samarbejde, der begyndte allerede i Brøndby og fortsatte i London.

Nu står han i et helt nyt miljø under Mikel Arteta, og forskellen mærkes tydeligt.

"Det er anderledes, end hvad jeg har været vant til, men det er imponerende, hvordan hans hoved arbejder, og hvordan han vil have os til at spille," siger Nørgaard til Football London.

Allerede en måned inde i sæsonen roste han den spanske manager for både kravene og detaljeniveauet i træningen.

"Det er meget krævende – både fysisk og taktisk. Nogle gange ved jeg stadig ikke helt, hvad det er, jeg gør," siger han. "Men det hjælper at være derude og prøve at udføre det. Det gør, at det taktiske langsomt kommer mere ind under huden."

Nørgaard missede den første måned af sæsonen på grund af en skade, men vendte tilbage i september og fik sine første 90 minutter i Arsenal-trøjen. For ham er det endnu et skridt i at tilpasse sig en spillestil, hvor tempo, struktur og taktiske skift fylder langt mere, end han har været vant til.

"Det er en læringsoplevelse hver gang," siger han. "Og jeg prøver bare at tage det ind."

Mens Thomas Frank nu står i spidsen for Tottenham og Nørgaard er blevet en del af Artetas maskineri i Nordlondon, oplever den danske landsholdsspiller hver dag kontrasten mellem to trænere, han har stor respekt for – men som arbejder på vidt forskellige måder.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder