Fodbold nyheder

Contes højre hånd:
Han er klar på Roma

Af Ryan Svale

Antonio Conte er klar på en trænertjans i Roma, hvis muligheden tilbyder sig. Det udtaler Contes faste assistent, Angelo Alessio.

Article image
Ritzau-Scanpix

Italienske Claudio Ranieri er pt. ansat som vikarierende træner i den italienske Serie A-klub AS Roma for resten af indeværende sæson.

Noget tyder dog på, at Ranieri ikke skal satse på at få jobbet permernent. For ifølge den tidligere Juventus og Chelsea-træner Antonio Contes fast assistent, Angelo Alessio, så er Conte klar på trænertjansen i Roma.

- Roma er i gang med at opføre et nyt stadion, de har gang i mange projekter og har et ungt hold, så hvorfor ikke?

- Conte vil overveje muligheden. Han er åben for flere forskellige udfordringer. Det vigtigste er de garantier, der skal opfyldes. Antonio er tiltrukket af Romas projekt, også selvom de ikke kvalificerer sig til Champions League, siger Alessio til Corriere dello Sport.

49-årige Antonio Conte seneste trænerjob var i engelske Chelsea. Har var Alessio en del af Contes team, ligesom han har været i både, Juventus og Siena samt på det italienske landshold.

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik