Wolfsburg vil have Brentford-dansker
Ifølge journalist Florian Plettenberg(Sky Sports), undersøger Wolfsburg muligheden for at hente Mads Roerslev, og Bundesligaklubben skulle allerede have henvendt sig til Brentford angående en låneaftale.
Den 25-årige højre back kan altså meget vel være på vej til at skifte fra én danskerklub til en anden, hvor han i Wolfsburg vil slutte sig til Jonas Wind, Joakim Mæhle og klubbens inden længe helt nye signing Andreas Skov Olsen.
Bundesligaklubbens danske sportsdirektør, Peter Christiansen, også kendt som "PC", er ved at opbygge en solid danskerkoloni, og vil have flere danske spillere end Brentford, hvis Roerslev skifter til Wolfsburg.
Mads Roerslev er i gang med en stærk sæson, hvor han især på det seneste har fået masser af spilletid for Brentford. Den danske højre back imponerede så sent som i tirsdags, da han leverede en assist i danskerklubbens imponerende 2-2 resultat mod Manchester City.
Derudover fik han sin landsholdsdebut tilbage i november, hvor den nye landstræner, Brian Riemer, udtog ham til kampene mod Spanien og Serbien. Her blev det til 90 minutter mod sidstnævnte, hvor den danske defensiv holdt nullet og fik uafgjort på udebane.
Mads Roerslev - Sæsonstatistikker
Sæson | Klub | Kampe | Mål | Assists |
---|---|---|---|---|
24/25 | Brentford FC | 21 | 0 | 2 |
23/24 | Brentford FC | 38 | 1 | 2 |
22/23 | Brentford FC | 23 | 0 | 0 |
21/22 | Brentford FC | 26 | 1 | 2 |
20/21 | Brentford FC | 22 | 0 | 3 |
19/20 | Brentford FC | 14 | 0 | 2 |
18/19 | Vendsyssel FF | 6 | 0 | 0 |
18/19 | FC København | 4 | 0 | 4 |
17/18 | FC København | 3 | 0 | 0 |
16/17 | FC København | 5 | 1 | 0 |
2017 | Halmstads BK | 1 | 0 | 0 |