Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Torsdagens engelske rygter

Manchester United fylder i dagens rygter. Ten Hag har fået en ny men meget kort snor. En ny kandidat til United-managerjobbet nævnes, og så skulle klubben lede efter Eriksen og Casemiro-erstatninger.

Arsenal følger udviklingen omkring RB Leipzigs 21-årige slovenske angrebsprofil Benjamin Sesko, som skulle være en del af næste års sommertransferplaner hos ”The Gunners.” (Football London)

Crystal Palace er ikke villige til at lytte til bud på deres 26-årige senegalesiske angriber Ismaila Sarr til januar. (Football Insider)

Manchester United skulle have tilføjet den 50-årige italiener Vincenzo Montella, som lige nu er tyrkisk landstræner, til deres efterhånden længere kandidatliste over mulige erstatninger for Erik ten Hag. (Ajansspor)

For den 54-årige manager ten Hag skal levere øjeblikkelige forbedringer i både resultater og præstationer, hvis han skal beholde sit job i United efter næste landsholdssamling. (Mirror)

Manchester United skulle desuden være i gang med at udse sig erstatninger for deres to 32-årige midtbanespillere Christian Eriksen og Casemiro. (Football Insider)  

United kædes derudover igen sammen med den 27-årige hollandske midtbanespiller Frenkie de Jong, og skulle være favoritter til at hente ham, hvis han forlader FC Barcelona næste sommer. (Fichajes)

Crystal Palace har udset sig den 61-årige managerræv David Moyes som erstatning for 50-årige Oliver Glasner, som har fået en skidt sæsonindledning i managersædet. (Caughtoffside)

Thomas Tuchels ansættelse som engelsk landstræner har boostet Newcastles håb om at købe den 24-årige forsvarsspiller Marc Guehi i Crystal Palace, da klubbens manager Eddie Howe nu sandsynligvis bliver på St. James Park. (Givemesport)
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER