Når man vinder 6-0 med sit landshold, har det været en god aften.
Læg dertil, at Messi stod bag to assists og selv scorede hattrick! Kæmpesejren over Bolivia viste, at der i den grad stadig er ild i 37-årige Messi.
Vi kan vist godt regne med troldmanden til VM 2026 – hvis kroppen da kan holde til det.
Lionel Messi udlignede med sit hattrick en rekord sat af (naturligvis) Cristiano Ronaldo for Portugal.
Nu står der 10-10 i hattricks scoret på landsholdene.
Nu kan Lionel Messi gå på jagt efter mål scoret på landsholdet i alt. Der er dog lang vej op til Ronaldo her.
Stillingen er:
Messi: 112 mål for Argentina.
Ronaldo: 133 mål for Portugal!