Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Var det dyreste FCK-salg i historien: Nu jagter stor Premier League-klub ham

Det tidligere FC København-stortalent Hákon Arnar Haraldsson har tiltrukket sig interesse fra Premier League-klubberne Tottenham og Crystal Palace.

FC København solgte tilbage i sommeren 2023 den islandske offensivspiller Hákon Haraldsson til franske Lille for omkring 127 millioner kroner, hvilket på daværende tidspunkt var det største salg i klubbens historie.

Haraldsson havde en fornuftig første sæson i Lille, hvor offensivspilleren leverede fem scoringer og seks oplæg i sæsonens 38 kampe, og derudover leverede flere flotte præstationer for sin franske klub.

Og det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen.

Ifølge mediet FootballTransfers har Hákon Haraldsson angiveligt tiltrukket sig interesse fra to Premier League-klubber, nemlig Tottenham og Crystal Palace.

Mediet skriver yderligere, at de to Premier League-klubber har sendt scouts til Lille for at holde øje med Haraldsson, og at både Tottenham og Crystal Palace anser den unge islænding som en potentiel erstatning for klubbens nøglespillere.

I sin tid som FC København-spiller nåede Haraldsson at spille 58 kampe, hvor han leverede ni scoringer og otte oplæg.

Den 21-årige offensivspiller har kontrakt med Lille frem til sommeren 2028.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER