Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Klubben har givet lov: Elsket Liverpool-spiller forlader klubben til sommer

Den engelske storklub har angiveligt givet grønt lys til, at klubbens irske målmand, Caoimhin Kelleher, forlader klubben til næste sommer.

Liverpool-fansene er meget glade for klubbens reservekeeper, Caoimhin Kelleher. Det er der ikke nogen tvivl om.

Kelleher har gang på gang bevist sit værd, når Liverpools førstemålmand, Alisson, har været ude med en skade. 

I sidste sæson blev det således til 26 kampe for Kelleher i Liverpool-buret, hvor ireren leverede flere flotte præstationer, og blandt andet var en stor årsag til, at Liverpool vandt Carabao Cup-finalen mod Chelsea.

På grund af sit høje niveau, er Caoimhin Kelleher dog også interesseret i at forlade Liverpool og blive førstemålmand et andet sted, men meldingerne i sommers lød på, at Merseyside-klubben ikke var interesseret i at skille sig af med den 25-årige målmand.

Nu ser det dog tilsyneladende ud til, at Kelleher snart kan være fortid i Liverpool.

Ifølge Football Insider vil Liverpool nemlig give Kelleher lov til at forlade klubben til næste sommer. 

En stor årsag til dette er, at den georgiske målmand Giorgi Mamardashvili ankommer til Liverpool næste sommer, og dermed har Premier League-klubben fortsat en dygtig reservekeeper, hvis Kelleher forlader klubben.

Caoimhin Kelleher har foreløbigt spillet 49 kampe for Liverpool, og det tyder på, at den 25-årige målmand igen i denne sæson får en vigtig rolle for klubben.

Alisson er nemlig ude indtil landskampspausen i november på grund af en skade, og derfor tyder det på, at Kelleher skal vogte Liverpool-målet et godt stykke tid indtil den brasilianske stjernemålmand vender tilbage fra sin skade.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER