Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Messi afslører sin favorit til Ballon d’Or: Han fortjener det mere end nogen anden

Lionel Messi har udpeget et overraskende navn som sin favorit til at vinde dette års Ballon d’Or.

Den 28. oktober skal dette års Ballon d’Or uddeles, og derfor er de nominerede til prisen også allerede blevet afsløret.

Real Madrids brasilianske superstjerne, Vinícius Júnior, er en af de helt store favoritter til at vinde prisen efter at have været en stor profil for den spanske storklub, der både vandt det spanske mesterskab samt Champions League i sidste sæson.

Manchester Citys spanske midtbanespiller, Rodri, er også blandt favoritterne efter først at have været en stor profil for sit engelske mandskab, der vandt det engelske mesterskab, og derefter at have spillet en stor rolle i Spaniens EM-triumf i sommers.

Ingen af de to førnævnte stjerner er dog Lionel Messis favorit til at vinde Ballon d’Or. Den argentinske superstjerne, der selv har vundet prisen otte gange, peger i stedet for på landsmanden Lautaro Martínez, der er på kontrakt i italienske Inter:

- Lautaro Martínez har haft et spektakulært år, hvor han blandt andet scorede i Copa América-finalen, og var topscorer i turneringen.

- Jeg synes, han fortjener at vinde Ballon d’Or mere end nogen anden, siger Lionel Messi ifølge GOAL.

27-årige Lautaro Martínez havde en fremragende sæson for sin italienske klub Inter, hvor han leverede 27 scoringer og syv oplæg i 44 kampe for klubben.

Derudover blev den argentinske angriber topscorer ved Copa América-turneringen, hvor Martínez scorede fem gange.

Selvom Lautaro Martínez i sidste sæson spillede på et højt niveau, så vil det alligevel være en stor overraskelse, hvis han ender med at vinde Ballon d’Or. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER