Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Rasmus Arvad Christensen

Vil tage kampen op: Ny Liverpool-keeper sender markant besked til Alisson

Den nye Liverpool-målmand Giorgi Mamardashvili er klar til at tage kampen op mod Alisson om at blive førstemålmand i Liverpool.

Efter en forrygende EM-slutrunde i sommers tiltrak den georgiske Valencia-målmand, Giorgi Mamardashvili, sig interesse fra store europæiske topklubber som blandt andet Bayern München og Liverpool.

Under EM-slutrunden for det georgiske landshold blev Mamardashvili noteret for hele 30 redninger i de fire kampe, som Georgien nåede at spille inden de røg ud. Det er det næststørste antal redninger under en EM-slutrunde nogensinde. 

Det endte med at blive sidstnævnte Liverpool, som fik fat i den 24-årige målmand, men Mamardashvili er først at finde i den engelske storklub fra næste sæson af, da georgieren i denne sæson er udlejet til sin tidligere klub Valencia.

I Liverpool kommer Giorgi Mamardashvili til at konkurrere med Alisson om at være førstemålmand for den engelske storklub, og det kan blive en stor udfordring for den 24-årige georgier, da Alisson anses for at være blandt verdens bedste målmænd. 

Mamardashvili har dog ikke tænkt sig at give op uden kamp, og har været ude og fortælle, at han har tænkt sig at give Alisson kamp til stregen i forhold til at være førstemålmand i Liverpool:

- Jeg blev tiltrukket af Liverpool-projektet, da klubbens repræsentanter mødtes med mig for at ville skrive kontrakt med mig.

- Og jeg vil kæmpe for at blive førstemålmand i Liverpool, også selvom den nuværende målmand (Alisson, red.) ikke forlader holdet, fortæller Giorgi Mamardashvili til El Desmarque.

Giorgi Mamardashvili har været i Valencia siden januar 2022, og det er foreløbigt blevet til 109 kampe i målet for den spanske klub.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER