3 dage til PL: NUFC - fortsat succes?
Indkast.dk har kigget nærmere på Newcastle, der i sidste sæson var blandt Premier Leagues store overraskelser.
Newcastle tog fusen på mange, da den nordengelske klub i sidste sæson sluttede på en overraskende femteplads i Premier League. En ret imponerende bedrift, taget i betragtning af, at klubben for bare to sæsoner siden var oprykkere i Premier League. Med den nye sæson for døren stiller Indkast.dk i det nedenstående skarpt på det utrolige projekt i Newcastle og i den forbindelse klubbens udsigter for den kommende sæson.
Femårsplanen
I sommeren 2010 lancerede Newcastle-ledelsen, anført af ejer Mike Ashley og direktør Derek Llambias, en femårsplan, der frem for alt beskrev klubbens ambition om at stabilisere sig. 'The Magpies' havde netop sikret sig oprykning til Premier League, og det var derfor et oplagt sportsligt mål at kunne manifestere sig i den bedste engelske række, men lige så central var visionen om at kunne få klubbens økonomi til at løbe rundt. På det tidspunkt befandt Newcastle sig nemlig i en noget sløj økonomisk forfatning, og for både sæsonen 2008/2009 og 2009/2010 kunne 'The Magpies' fremvise et underskud på over 300 millioner kroner.
Det var naturligvis ikke en stabil situation, og derfor erklærede ledelsen, at det nu var slut med at bruge en formue på spillerindkøb og lønninger. Hvor klubben tidligere brugte massevis af penge på etablerede - og mere eller mindre afdankede - stjerner, der krævede uhyrlige summer i løn, var planen nu i stedet at satse på talenter og unge spillere. Der var altså i den grad lagt op til en ændring af klubbens transferpolitik, og ser man på klubben i dag, er der da også sket en hel del.
Sidste sæsons succeshold
Efter at være sluttet på en godkendt 12. plads i sæsonen 2010/2011, opnåede Alan Pardews Newcastle i sidste sæson en imponerende femteplads, der betyder, at 'The Toon' i den kommende sæson skal spille Europa League. Hovedparten af det løntunge hold, der sikrede klubben oprykning til Premier League, er væk, og i stedet er spillere som Cheick Tioté, Yohan Cabaye, Hatem Ben Arfa og Demba Ba kommet til for ret beskedne midler. I januar hentede klubben desuden Papiss Cissé, og selvom angriberen kostede en tand mere end de andre indkøb (omkring 90 millioner kroner), virker han bestemt til at være pengene værd med de 13 mål i 14 kampe, som han hidtil har sat ind for de sort- og hvidstribede. Oven i hatten er underskuddet i klubben skrumpet gevaldigt, og det lød således kun på omtrent 30 millioner kroner for året 2010/2011.
Newcastles udvikling siden femårs-planens lancering kan altså pt. betegnes som noget af en succeshistorie. Den nordengelske klubs ageren på transfermarkedet har i sandhed været beundringsværdig og i en tid, hvor flere og flere klubber vælter frem med en stærk pengemand i ryggen, er Newcastle et eksempel på, at det er muligt at opbygge et glimrende hold - også uden astronomiske midler.
Klubbens stramme transferpolitik og en fornuftig forretningssans har været afgørende, men succesen på transfermarkedet har i ligeså høj grad været et produkt af fremragende arbejde fra klubbens hold af talentspejdere. Graham Carr, der er "chief scout" hos 'The Magpies', skrev for et par måneder siden under på en ny otte-årig kontrakt, der binder ham til klubben til han er 75 år, og det siger en del om, hvor central en rolle han spiller. Det var eksempelvis Carr, der foreslog spillere som Tioté, Cabaye og Cissé, og den 67-årig chefspejder forklarer over for BBC, at han har fulgt hver enkelt af de tre spillere nøje over en lang periode:
- Vi prøver at kigge på spillere, som spiller førsteholds-fodbold i en meget tidlig alder. Da jeg første gang så Papiss Cissé spille for Metz, var han en del af en senegalesisk træningslejr, de havde der, men han ville ikke kunne få indgangstilladelse dengang. Jeg så Yohan Cabaye for Frankrigs U/19-hold, og jeg så Tioté spille for Roda, inden han kom til FC Twente. Vi har fulgt disse spillere, og de har været på vores radar i et langt stykke tid.
Status quo
Men hvordan ser situationen så ud nu - kan Newcastle følge op på den sublime sidste sæson? Truppen ser umiddelbart ud til at være meget lig den fra sidste sæson, da klubben som skrevet står har kunnet holde på alle de store profiler, og der er dermed grobund for at bygge videre på succesholdet. Klubben har indtil videre blot taget afsked med en række udskiftere og reserver, deriblandt danske Peter Løvenkrands (Birmingham), den undervurderede midtbanespiller Danny Guthrie (Reading), Leon Best (Blackburn) og Alan Smith (Milton Keynes Dons).
Hvad angår nye ansigter har det dog indtil videre været et relativt roligt transfervindue på Tyneside, hvor kun en håndfuld unge spillere er kommet til indtil videre. Graham Carr har endnu engang været på udkig efter potentielle stjerner, og til klubben er kommet de to midtbanespillere Gaël Bigirimana fra Coventry og Romain Amalfitano fra Reims, mens midterforsvareren Curtis Good er stødt til truppen fra Melbourne Heart. De to førstnævnte har fået en del spilletid i Newcastles venskabskampe i løbet af sommeren, og de virker begge som spændende spillere, der bliver interessante at følge i den nye sæson. Good, der er midterforsvarer, er i endnu højere grad end de to andre et ubeskrevet blad, men det forventes, at han er købt ind som en fremtidens mand.
Men selvom Newcastle har haft en stille sommer på transfermarkedet, kan det dog alligevel føles som om, en række nye spillere er kommet til. Klubben har nemlig tre spillere - Sylvain Marveaux, Sammy Ameobi og Steven Taylor - tilbage fra længerevarende skadespauser, og de virker alle tre til at kunne få roller at spille for Newcastle i denne sæson. 26-årige Marveaux, der kom til fra Rennes i sidste sæson, og 20-årige Sammy Ameobi - lillebror til Shola - har været blandt de store oplevelser i løbet af Newcastles pre-season, og sammen med unge spillere som Haris Vukcic, James Tavernier og Mehdi Abeid er de blandt de spillere, der potentielt kan bryde igennem på førsteholdet i løbet af den kommende sæson. Ligeledes kan 'The Magpies' som nævnt glæde sig over at have den etablerede Premier League-spiller, Steven Taylor, tilbage i midterforsvaret, hvor han kan forme et stærkt partnerskab sammen med holdets anfører, Fabricio Coloccini.
Alligevel håber man imidlertid fortsat på yderligere forstærkninger i det nordengelske. 'The Toon' ville umiddelbart nyde godt af endnu en angriber, da man som nævnt har vinket farvel til reserverne Leon Best og Peter Løvenkrands, og dermed er Shola Ameobi, Papiss Cissé og Demba Ba de eneste tre naturlige angribere med reel Premier League-erfaring i truppen. På angrebspositionen har klubben senest været sat i forbindelse med et tilbagekøb af Andy Carroll, Marseilles Loic Remy og senest PSV Eindhovens Ola Toivonen. Skulle 'The Magpies' alligevel ikke få hentet forstærkninger i angrebet, venter det blot 17-årige kæmpetalent, Adam Campbell, på sin chance, og Alan Pardew udtalte for nylig, at der er store forventninger til det purunge angrebstalent.
Hvad angår mulige defensive forstærkninger er det efterhånden ingen hemmelighed, at Twentes midterforsvarer, Douglas, og Lilles højre back, Mathieu Debuchy, har været blandt Newcastles største transfermål denne sommer. Begge handler synes dog pt. at være gået i stå. Sidstnævnte har for nylig igen ytret ønske om at skifte fra Lille, men om de to klubber kan blive enige, må tiden vise. Debuchy spillede en flot EM-slutrunde for Frankrig, og derfor skal Newcastle være overordentligt glade, hvis det er muligt at snuppe franskmanden for næsen af flere andre interesserede storklubber.
Hvor det kniber med at blive enige med Lille om en overgangssum, skulle det være forløbet lettere i forhandlingerne med Ajax om Vurnon Anita. Newcastle og den hollandske klub er angiveligt blevet enige om en pris, og dermed mangler 'The Magpies' altså nu blot at nå til enighed med den 23-årige hollænder om de personlige detaljer. Anita er en alsidig spiller, der både kan bruges på den defensive midtbane og på venstre back, og han vil helt sikkert kunne forstærke Newcastle-truppen, hvis handlen bliver en realitet.
Kan succesen fortsætte?
Newcastles fortsatte succes afhænger af visse variable. I hvor høj grad kan truppen f.eks. kapere den europæiske deltagelse, og i hvilket omfang ønsker man at fokusere på den europæiske turnering i forhold til Premier League? Det må under alle omstændigheder forventes, at Pardew kommer til at rotere mere for ikke at køre sine stjerner trætte og i den forbindelse risikere, at de får skader. Vigtigheden af at centrale profiler som Krul, Coloccini, Cabaye og Cissé holder sig skadesfri kan ikke underdrives. Newcastle må dog igen berede sig på African Cup of Nations og dermed på at måtte klare sig uden en eller flere spillere i en periode. I denne sæson er klubben imidlertid ikke helt ligeså hårdt ramt som tidligere, da faktum er, at det enten er Cheick Tioté eller Demba Ba og Papiss Cissé, der skal afsted. Elfenbenskysten og Senegal mødes i kvalifikationen, og derfor er der - heldigvis for Newcastle - kun en af nationerne, der kan sikre sig deltagelse i den endelige turnering.
Derudover er det endnu uvist, om det kan lykkes at få Papiss Cissé og Demba Ba til at kunne spille sammen på toppen i en 4-4-2-formation, eller om 4-3-3-formationen, som holdet ofte praktiserede i slutningen af sidste sæson, i virkeligheden er den bedste løsning. Måske er nøglen en rotation mellem de to systemer - eller endda et helt tredje system? Alan Pardew har i hvert fald udtalt, at han har planer om at bruge Demba Ba, der i sidste sæson ofte tog plads på venstrekanten, mere i en rolle på toppen i den kommende sæson. Men hvad så med Hatem Ben Arfa? I sidste sæson viste franskmanden til tider, at han kan kreere ren magi, men er det muligt at få ham til at passe ind i en formation, hvor han kan fortsætte de lovende takter? Og kan franskmanden i så fald forhøje sit bundniveau og være mere konsistent i sit spil?
I den kommende sæson må klubben nok også berede sig på, at det bliver sværere at overraske. I sæsonen 2011/2012 vidste modstanderholdene ikke i ligeså høj grad, hvad de kunne forvente af Newcastle, mens man nu må antage, at de andre hold har noget større viden om, præcis hvad profiler som Cabaye, Ben Arfa, Ba og Cissé er i stand til.
Og endelig er der selvfølgelig en variabel i form af forholdet mellem ledelsen og Alan Pardew - og ikke mindst forholdet mellem ledelsen og fansene. Klubbens ejer, Mike Ashley, har ikke altid kommet lige godt overens med klubbens managers, men han og Pardew virker generelt til at være på fin fod – udadtil i hvert fald. På mange punkter virker Pardew ikke til at have meget at skulle have sagt, men det ser han umiddelbart ud til at acceptere, og han gør et godt stykke arbejde med at videreformidle ledelsens beslutninger over for medier og fans. Forholdet mellem Ashley og fansene har traditionelt altid været skidt, men det virker ikke desto mindre som om, at den omfattende kritik er stilnet bare en lille smule af med den voksende succes. Nu er det blot spørgsmålet, om forholdet kan fortsætte udviklingen i den retning.
For at samle op til sidst er der altså en del ubesvarede spørgsmål, og det er op til Newcastle at besvare dem i løbet af sæsonen. Det bliver svært at leve op til den fantastiske sidste sæson, men optimismen er stor, og mange vil hævde, at den nuværende Newcastle-trup er den stærkeste siden klubbens seneste succestid under Sir Bobby Robson. Om succeshistorien kan fortsætte, vil tiden vise, men under alle omstændigheder har femårsplanen fået bragt klubben på ret køl. Newcastles fremtid ser nu lysere ud, end den har gjort længe.