12 år lang æra er slut – Villarreal sank
I aften var afgørelsens tid i bunden af Primera División, og det hele endte i sorg for de 50.000 mennesker, der udgør byen Villarreal.
Årets Primera División er netop færdigspillet og det står klart, at det bliver et overraskende ”¡adiós!” til Villarreal og Sporting Gijon.
Til gengæld kan Málaga sige ”¡buenos días!” til Champions League-kvalifikationen.
Snak om synkende ubåde
Aldrig før havde byen Villarreals gulklædte stjerner stået med ryggen så hårdt presset op mod El Madrigals mure som nu. Alle vidste, at et nederlag mod de nykårede Europa League-mestre, Atlético Madrid, meget vel kunne betyde degradering til Segunda División. Dernede hvor Villarreals eget b-hold holder til. Dernede hvor traditionsrige klubber ofte har svært ved at finde sig selv – man skulle bare spørge gæstende Atlético Madrid.
Og Atlético? De havde såmænd bare en Champions League-kvalifikation og stjernen Radamel Falcao at spille for. Et nederlag og begge ting ville fordufte. Derfor havde de hele stjerneparaden fra start på El Madrigal bortset fra karantæneramte Arda Turan.
Guldbenene syntes tunge hos Atlético Madrid i kampens indledning, mens de kors som præsident Fernando Roig slog før kampen var symptomatiske for Villarreals nervøse spil. Det var tilfældighedernes spil i første halvleg.
Det anspændte spil gik igen på et fyldt El Madrigal. Lidt mere end 20.000 tilskuere skabte en tæt, men afventende stemning på det lille stadion, hvor der ellers havde været halvtomt i de seneste kampe.
Som kampen skred frem var det tydeligt, at nøglen til Villarreal succes lå hos den aldrende anfører, Marcos Senna, som viste glimt af fortidens landsholdsklasse med sine intelligente pasninger og store overblik. Desværre for Senna og Villarreal manglede der en tilsvarende spilforståelse hos de yngre medspillere.
Hos Atlético havde Falcao og Adrían intet at arbejde med i angrebet. Hos Villarreal var Marco Rúben alt for alene.
Det var svært at se, om defensiv taktik eller kampens vigtighed var årsag til den chancefattige forestilling. Kun ved dødbolde var holdene farlige.
0-0 var pausestillingen i de fire kampe, hvor bundhold var involveret. Status quo betød, at Real Zaragoza og Sporting Gijon var 45 min. fra nedrykning!
Træneren, der gjorde forskellen
I pausen kunne man reflektere over en af forskellene på de to klubbers sæsoner. Ved årsskiftet var det sølle fire point, som adskilte de – på det tidspunkt - to hold i krise. Både Villarreal og Atlético Madrid skiftede træner, men kun sidstnævntes ansættelse af Diego Simeone gav den ønskede effekt for resten af sæsonen. Villarreal havde derimod med først José Molina – nedrykker med Atlético som spiller – og siden marts Miguel Lotina – nedrykker som træner med Celta Vigo og Deportivo la Coruña – danset tæt med nedrykningsspøgelset.
Villarreals balancegang på kanten af den totale fiasko fortsatte i anden halvleg, hvor Atlético virkede langt mere tændte, selvom Málaga med en føring mod Sporting så ud til at tage Champions League-pladsen.
Den offensive back Felipe Luís burde have sendt Villarreal til tælling, men fra fri position hamrede brasilianeren den på overliggeren. Måske en gestus til ære for sin tidligere træner i Deportivo, Miguel Lotina?
Lidt uden for Madrid fortsatte Real Zaragozas dommertække, da to røde kort til Getafe udløste en Zaragoza scoring efter straffespark. Hvis Rayo vandt over Granada ville ”den gule ubåd” forlise.
Marcos Senna var med 20. min igen tæt på at lade al snak om nedrykning forstumme med et fremragende frispark som årets unge målmand i spansk fodbold, Thibaut Courtois, lige akkurat fik hænderne på.
El Madrigal begyndte for alvor at gejle sine spillere frem, men forgæves…
Stadion stod stille, da en af årets succeshistorier i Primera División, Radamel Falcao, headede den ind på et hjørnespark med to min. igen.
Villarreals præsident Fernando Roig kunne ikke klare mere og forlod sin siddeplads – for Rayo havde scoret med et minut igen!
Villarreal var dermed færdige, og selv ikke en sidste stor chance til Marco Rúben kunne ikke ændre på det.
Det er og bliver sæsonen, som alle vil tænke tilbage på med: ¿Qué pasó con el Villarreal?
Villarreal – Atlético Madrid: 0-1 (0-0)
0-1: Radamel Falcao (88)
Status i de tre andre bundkampe:
Málaga – Sporting Gijon: 1-0 (0-0)
1-0: Salomón Rondon (49)
Udvisning: Isco, Málaga (89)
Rayo Vallecano – Granada: 1-0 (0-0)
0-1: Raúl Tamudo (90)
Getafe – Zaragoza: 0-2 (0-0)
0-1: Apoño (56)
0-2: Hélder Postiga (91)
Udvisning: P. Sarabia, Getafe (26)
Miguel Torres, Getafe (56)
T. Dujmovic, Zaragoza (82)
Miku, Getafe (85)
Dommen lyder:
Villarreal og Fernando Roig tager afsked med Primera División med 41 point - ét point færre end Granada. Det bliver en dobbelt nedtur for Villarreal. For B-holdet, der ellers stod til overlevelse, må ikke spille i Segunda División med sit førstehold. Tak til Villarreal for 12 år med farverig fodbold og store visioner.
Sporting Gijon skulle i forvejen håbe på mirakler, men nederlaget til Málaga betød det endelige farvel. 37 point var ikke nok til at overleve i år.
Racing Santander sluttede med et 2-4 nederlag hjemme mod Osasuna. Årets store prügelknabe, der kun skrabede 27 point sammen.
På den positive front er Málaga klar til Champions League-kvalifikationen, mens Atlético Madrid og succeshistorien Levante - med flotte 3-0 over Athletic Club - skal spille Europa League-fodbold i næste sæson.
Bonus-info: Med fem runder tilbage af Segunda División er det næsten sikkert, at næste sæson byder på et glædeligt gensyn med Deportivo La Coruña, som sidder solidt på rækkens førsteplads.