LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Daniel Hvalsø Carlsen

Fra Brøndby til Brasilien: Dansk fodbolds vildeste journeyman?

Når nu ikke det blev til en karriere på øverste hylde, kan man da lige så godt få sig nogle oplevelser!

Riza Durmisi var en meget lovende ung venstre back i Brøndby IF. 

Han blev tilmed en del af Åge Hariedes landshold. Lige indtil … han ikke var det længere. 

Og siden dengang er danskeren med de albanske rødder godt nok kommet vidt omkring i sin karriere:

Brøndby IF (2013–2016)
Durmisi fik sit gennembrud i Superligaen og blev en profil i venstre side. Han spillede 107 kampe og scorede 7 mål.

Real Betis (2016–2018)
Skiftede til spanske La Liga og blev hurtigt fast mand i startopstillingen. Han nåede 51 ligakampe og lavede 3 mål.

Lazio (2018–2023)
Overgang til Serie A i Italien, hvor han dog fik begrænset spilletid. Vandt både Coppa Italia og Supercoppa Italiana med klubben.

OGC Nice (lån, 2020)
Kom til Ligue 1 på en kort lejeaftale. Spillede 4 kampe og vendte derefter tilbage til Lazio.

US Salernitana (lån, 2021)
Blev lejet ud til Serie B-klubben og fik 5 kampe. Klubben sikrede sig oprykning i løbet af sæsonen.

Sparta Rotterdam (lån, 2022)
Skiftede midlertidigt til Holland og spillede 9 kampe i den bedste hollandske række.

CD Leganés (lån, 2022–2023)
Nyt lejeophold i Spanien, denne gang i Segunda División. Han optrådte 10 gange for klubben.

CD Tenerife (lån, 2023)
Kom til Tenerife på endnu et spansk lejeophold. Det blev til en enkelt kamp.

ŁKS Łódź (2024)
Skrev kontrakt i januar 2024 med den polske klub og spillede 11 kampe i Ekstraklasa.

Nea Salamina (2025)
Kom til cypriotisk fodbold i starten af 2025. Han blev hurtigt en del af startopstillingen.

Amazonas FC (2025)
Er netop skiftet til brasilianske Amazonas FC. Skiftet markerer et nyt kapitel uden for Europa.

Med det nært forestående skifte til Amazonas i den brasilianske Serie B bliver det vel næppe mere eksotisk. 

Hermed har vi nu to tidligere danske landsholdsspillere på græs i sambalandet. 

11 klubber har Riza Durmisi repræsenteret gennem sin professionelle karriere. Nogle af dem i ganske kort tid. 

Mon det bliver til et længerevarende ophold ude i regnskovens klub?

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder