Live – Mest populære fodboldnyheder

Niklas Gerster

Lørdagens engelske rygter: Gündogan, Onana og Guehi

Manchester City modtager tyrkisk interesse på rutinerede Ilkay Gündogan, Andre Onana rygtes til Ligue 1, og så viser Liverpool igen interesse i den ombejlede forsvarsspiller Marc Guehi.

Liverpool får ikke mulighed for at hente IsakLiverpools indtil videre vilde transfervindue kommer ikke til også at inkludere, at de får mulighed for at gå efter Newcastles 25-årige dyre svenske angriber Alexander Isak. (Telegraph)

Slot er interesseret i GuehiLiverpools manager Arne Slot skulle til gengæld være interesseret i at forstærke det centrale forsvar, og her skulle Crystal Palaces 24-årige engelske stopper Marc Guehi være et emne. (Talksport)

Guehi vil være sikret fast spilletidGuehi vil dog kun skifte til Liverpool, hvis han er garanteret en startplads. (Sky Sports)

United modtager fransk interesse på OnanaManchester United modtager interesse fra AS Monaco på deres ofte udskældte 29-årige camerounske målmand Andre Onana. (Sky Sports)

Onana-erstatning udpeget i Atalanta af UnitedHvis Onana forlader Old Trafford, vil United angiveligt forsøge at hente Atalantas 24-årige italienske keeper Marco Carnesecchi som erstatning. (Gianlucadimarzio)

City overvejer at sælge Gündogan til tyrkisk storklubManchester City er åbne overfor muligheden for at lade deres garvede 34-årige tyrkiske midtbanespiller Ilkay Gündogan skifte til den tyrkiske hovedstadsklub Galatasaray. (Guardian) 

Tottenham forhører sig omkring SemenyoTottenham har lavet en forespørgsel på Bournemouths 25-årige ghanesiske angriber Antoine Semenyo, men der er aktuelt ikke nogen fremskridt imod en handel. (The Athletic)

Sunderland kigger på ung ukrainsk angriberPremier League-oprykkerne fra Sunderland ligger forrest i kampen om Dynamo Kyivs 23-årige ukrainske angriber Vladyslav Vanat. Den ukrainske hovedstadsklub forlanger cirka 186 millioner kroner for ham. (Express)

Brighton vil sende Ferguson til HollandBrightons 20-årige irske angrebshåb Evan Ferguson der var udlejet til West Ham i sidste sæson, kan være på vej videre igen, da Brighton skulle have tilbudt ham til den hollandske storklub PSV Eindhoven. (Football Insider)

Live – Mest læste håndboldnyheder

Mest læste ishockeynyheder

Kommer snart