Krise i Villarreal: Nilmar får ikke løn
Nilmar er på tale i Sao Paulo, men det viser sig nu at skyldes Villarreals økonomiske problemer.
Ikke nok med at det kniber med resultaterne for den spanske klub, Villarreal. Man kæmper også med at kunne betale klubbens spillere løn for deres arbejde. Således ligner den brasilianske angriber Nilmar en færdig mand i klubben grundet tre måneders udeblivende løn.
- Villarreal er villige til at sælge, for de kæmper med at få råd til lønningerne. Nilmar er ikke selv opmærksom på nogen forhandlinger, men træneren fik besked på at droppe ham til i mandagens kamp. Villarreal straffer ham, fordi man vil af med ham, siger Nilmars agent Orlando da Hora til Globoesporte.
Ifølge flere medier ligger Orlando da Hora og Sao Paulo i øjeblikket i dybe forhandlinger for at kunne sikre sig en aftale med den 27-årige angriber. Et skifte der formentlig både vil glæde Nilmar såvel som hans spanske arbejdsgiver.