LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Usædvanligt: Storklub bekræfter misset kæmpeskifte

Bayern München afslører nu selv, at man gerne ville have haft Florian Wirtz denne sommer. Men selv for sydtyskerne er der økonomiske grænser.

Den tyske landsholdsspiller og Bundesliga-stjerne Florian Wirtz nærmer sig et skifte fra Bayer Leverkusen til Liverpool FC.

Det meldes, at englænderne betaler op mod 860 millioner kroner for Wirtz, mens man har omkring 100 millioner kroner yderligere i bonusser, der afhænger af tyskerens præstationer inde på grønsværen.

Der har været rift om Wirtz denne sommer, hvor Bayern München også har været meldt ude efter ham. Og den er god nok.

Det bekræfter Bayerns sportsdirektør Max Eberl nu selv i et interview med Sky Sports Germany:

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke, om vi kunne betale det beløb, Liverpool angiveligt betaler nu her. Florian Wirtz er en helt fantastisk spiller, og vi ville gerne have haft ham. Men når en dør lukker, skal der nok være en anden, der åbner sig," siger Max Eberl til det tyske medie.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder