LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

M. Fernow

Thomas Frank til Spurs: Der er noget gambling over det

BBC fodbold-chefskribent Phil McNulty glæder sig til at se Thomas Frank i Tottenham, selvom det i den grad er at træde ud på usikker grund.

Igennem syv år har Thomas Frank løftet Brentford til nye højder. Efter tre sæsoner i den næstbedste række rykkede man op i Premier League, og her har Brentford ikke bare været en humlebi, der har overlevet.

Man har etableret sig, og Frank og co. blev kæledækker hos mange. Succesen voksede, og nu skal danskeren videre.

Thomas Frank blev torsdag offiielt bekræftet som ny manager i Tottenham Hotspur, og det kan gå alle veje.

Det skriver Phil McNulty, der er chefskribent inden for fodbold hos BBC. Det gør han i en klumme på mediets hjemmeside:

"Der er uden tvivl et element af gambling i at forlade komfortzonen og den solide struktur i Brentford under ejer Matthew Benham og sportsdirektør Phil Giles. Spurs under Levy er en helt anden størrelse," skriver Phil McNulty.

Han understreger dog, at det er ganske fortjent og logisk, at Frank nu rykker videre:

"Det er et skridt fyldt med risiko for Frank, fordi det er Spurs, og hans overordnede vil være Levy. Men det er et skridt, hans naturlige selvsikkerhed vil tage imod. Det løfter hans profil, som hans imponerende arbejde i Brentford har gjort ham fortjent til."
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder