LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Steffen Skjærlund

Ben Arfa møder igen benknuser

Hatem Ben Arfa får i weekenden et gensyn med Nigel de Jong, der brækkede benet på ham, sidst de to mødtes.
På lørdag gæster Newcastle topholdet Manchester City i Premier League. Når det sker, så bliver det et gensyn mellem Hatem Ben Arfa og Nigel de Jong.
Sidst de to spillede overfor hinanden resulterede det i, at Ben Arfa brækkede benet grundet en voldsom tackling fra hollænderen.

Det er nu tretten måneder siden episoden fandt sted, og selvom at Ben Arfa kun for nyligt er vendt tilbage efter skaden, så er han klar til at møde de Jong.

-Han gjorde det helt klar over for mig i dag, at han ingen problemer har med at spille på lørdag, siger Newcastles træner, Alan Pardew.

De to hovedpersoner har aftalt at møde hinanden efter kampen, og det påskønner Pardew.

-Spilleren (red. de Jong) har kontaktet Ben Arfa, og det påskønner jeg som manager for holdet. Han vil møde Ben Arfra, men vi har sagt, at det vil være bedst efter kampen, og ikke før, siger Pardew.

Om Ben Arfa stadig har lyst til at give hånd til de Jong, det kan du se, når Kanal 6 viser kampen klokken 16.00 på lørdag.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder