Chelsea-boss bekræfter: Sælger spiller til rivaler
Enzo Maresca bekræfter, at Noni Madueke er meget tæt på at blive præsenteret som ny Arsenal-spiller.
Chelsea-manageren siger, at han forventer, at skiftet bliver officielt "inden for de næste timer", og ifølge Sky Sports News har Madueke allerede fået lov til at forlade Chelseas Club World Cup-lejr i USA for at færdiggøre skiftet.
Arsenal betaler ifølge mediet 48 millioner pund plus 4 millioner i bonusser for den tidligere Tottenham-akademispiller, som snart gennemfører det obligatoriske lægetjek i det nordlige London.
"Han er i kontakt med sin nye klub, og jeg tror, han bliver offentliggjort inden længe," lyder det kortfattet fra Maresca.