LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Rasmussen

Landskampe på landsdækkende tv

Skal alle danske fodboldlandskampe kunne ses på landsdækkende tv?
Fredag aften var det kun de danske tv-seere, der kan tage Canal 9, som havde muligheden for at se det danske fodboldlandshold besejre Cypern 4-1. Men sådan skal det ikke være fremover. Den nye regering vil have, at store sportsbegivenheder som netop fodboldlandskampe skal vises på landsdækkende kanaler som DR og TV2.

- Der er nu et flertal for, at sådan en liste skal laves. Alle de nuværende regeringspartier og det parlamentariske grundlag er enige, siger Socialdemokraternes gruppeformand, Mogens Jensen, til Jyllands-Posten og fortsætter.

- Og jeg ved, at Dansk Folkeparti er med i den enighed. Det vil være noget, der hurtigt kan ekspederes, der skal bare laves et konkret forslag, siger han.

Mogens Jensen vil have at kulturminister Uffe Elbæk skal sætte gang i arbejdet, hvor en liste over de sportsbegivenheder, der skal være til tilgængelig på landsdækkende TV, vil blive udformet. Det er dog ikke muligt at tvinge landsdækkende kanaler som DR og TV2 til at transmittere, understreger Mogens Jensen over for avisen.

- Listen garanterer ikke noget, men den skaber i hvert fald bedre muligheder for, at de vigtige sportslige begivenheder bliver vist på landsdækkende tv, siger han.

Danmark spiller tirsdag mod Portugal i Parken og opgøret kan følges direkte på landsdækkende tv fra klokken 20:00.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder