LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Villas vilde udvikling: Fjerde bedste PL-hold siden Emery

Aston Villa buldrer derudaf, og spiller aktuelt med i den tætte Premier League-top. Få herunder flere interessante detaljer omkring mandskabet fra Birminghams rivende udvikling.

Aston Villa har virkelig tur i den for tiden. Unai Emery har siden sin ansættelse for knap et års tid siden virkelig fået klubben til at opnå nye højder, og det har nu fået BBC Sport til at dykke nærmere ned i detaljerne omkring Villas vilde udvikling.

51-årige Emery har på imponerende vis fået Villa til at levere underholdende og målrigt fodbold, og resultaterne er i den grad fulgt med, hvilket følgende vilde statistikker i den grad understreger:

 

  • I 2023 har Villa fået 62 point i 31 kampe, hvilket er samme pointtotal som Arsenal. Kun Manchester City overgår dem med 74 point i kalenderåret.

 

  • Villa har lavet hele 17 mål i de sidste fire Premier League-hjemmekampe. 

 

  • Villa har derudover fået fjerde flest point i Premier League siden Emerys ansættelse.

Flere fodboldeksperter roser også Villas flotte transformation under Emery. Jamie Carragher siger eksempelvis følgende hos Sky Sports ovenpå sejren imod West Ham:

-Præstationer som den her er grunden til, at mange tror på, at Aston Villa kan opnå noget specielt i den her sæson. Hvis man kigger på bænken, kan man se, at det virkelig er en stærk trup. Se på kvaliteten af det de kan skifte ind fra bænken.

Den franske journalist Julien Laurens forsøger i BBC Radio 5 Live desuden at give en forklaring på, hvorfor Emery har været så stor en succes for Villa indtil videre:

-Jeg tror ikke, at der er noget revolutionerende i, hvad Unai Emery gør ved sine hold. Sevilla, Villarreal eller som nu i Villa. Det er bare som om, at de hold var skruet godt sammen. Det handler om detaljen, og så er han en meget krævende og intens manager. Jeg tror, at når han står med et omklædningsrum med mange egoer – for eksempel ligesom i Paris. Så responderer sådanne spillere ikke godt på det (red. hans stil). Men når en klub er som ham, ligesom Villa er det. Intet ondt om Villa men det er ikke PSG. Så fungerer det bedre for ham. Jeg tror han føler sig mere hjemme i klubben, end han nogensinde gjorde i Paris. 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder