Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Zass

Kan være på vej væk: PSG er bekymrede for, at Mbappé forlader klubben kvit og frit

Fabrizio Romano udtaler, at der er forhandlinger mellem PSG og Kylian Mbappé om en forlængelse af kontrakten med en frikøbsklausul, men hvis de franske mestre er uheldige, kan målslugeren blive solgt kvit og frit næste sommer.
Kylian Mbappé var i sommer i skyttegravskrig med PSG og fik ikke lov til at tage med klubben til Japan og Sydkorea på tur, fordi man var muggen på den tidligere Monaco-angriber.

Han tøvede for længe med at forlænge sin kontrakt, og det svirrede med exitrygter om den franske bomber.

Fabrizio Romano har nyt om verdensmesterens kontraktlige forhold med PSG.

- PSG er bekymrede for, at han forlader klubben gratis. Omvendt er der forhandlinger mellem PSG og Mbappé. I sommer var der krig mellem dem, nu er der forhandlinger. PSG vil gøre deres bedste for at forlænge hans kontrakt. Måske med en frikøbsklausul, udtaler Romano til The Daily Briefing.

Der har tidligere været forlydender om, at særligt Real Madrid, Liverpool og Chelsea har været ude efter den franske hurtigløber, der om en uges tid skal vise sig frem til Champions League-bold i England foran Newcastles fans på St James' Park.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER