Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Manchester Uniteds sommerønskeliste 2024

Manchester United har tilsyneladende allerede fire spillere i kikkerten til næste sommers transfervindue – heriblandt en Rasmus Højlund-rival.
Det er mindre end to uger siden, at transfervinduet lukkede, men Manchester United har ifølge Manchester Evening News allerede forberedt at styrke Erik ten Hags spillertrup til næster sommer.

Avisen mener at vide, at ”The Red Devils” til næster sommer går efter en angriber, en back, en central forsvarsspiller og en central midtbanespiller.

På angrebspositionen er der efter sigende tale om Brightons ombejlede stortalent Evan Ferguson, som kan blive en rival for Rasmus Højlund i kampen om spilletid i Ten Hags 4-2-3-1-formation.

Den 18-årige irer har foreløbig scoret 18 mål i 39 førsteholdskampe for ”The Seaguls”.

De fleste topklubber i Premier League er efter sigende interesserede i Ferguson, som Brighton sandsynligvis vil forlange mere end 850 millioner kroner for.

Forsvarspladserne skal ifølge Manchester Evening News besættes af en Bayer Leverkusen-duo.

Den 24-årige midtstopper Edmond Tapsoba er efter sigende udset som en langsigtet erstatning for skadesplagede Raphaël Varane og Victor Lindelöf, der har kontraktudløb til næste sommer.

Ten Hag beundrer efter sigende også sin landsmand Jeremie Frimpong, der slår sine folder på Bayer Leverkusens højreback.

Den sidste spiller på Manchester Uniteds ønskeliste er faktisk allerede en del af spillertruppen på Old Trafford.

Marokkos VM-helt Sofyan Amrabat blev i denne sommers transfervindue lejet i Fiorentina, og Manchester United har efter sigende mulighed for at gøre aftalen med den 27-årige midtbanedynamo permanent næste sommer for 187 millioner kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER