LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: UEFA Nations League
FULD TID
EFTER STRAFFE
(Str: 4 - 5)
0 - 0
(0 - 0)(0 - 0)
Kroatien
Spanien
Daniel Fisker

Spanien vinder Nations League efter bølgende straffesparksfinale

Spanien og Kroatien dominerede en halvleg hver, hvorfor der ikke kunne findes en vinder efter 90 minutters Nations League-finale. I den forlængede spilletid bølgede spillet frem og tilbage, inden Spanien trak sig sejrrigt ud af straffesparkskonkurrencen.
Nations League-finalen startede som en tam affære, hvor man dog ikke var i tvivl om, hvem der havde flest fans på De Kuip i Rotterdam. De kroatiske fans var således flittige til at buhe højlydt, når de spanske favoritter havde bolden.

Selvom kroaterne havde de fleste af fansene i ryggen, dummede Juarnovic sig efter 10 minutter, hvor han startede med at erobre bolden fra Ruiz, inden han gav bolden tilbage til den spanske midtbanespiller, som trykkede på aftrækkeren fra kanten af feltet.

Den kroatiske målmand Livakovic tabte bolden ved stolpen, hvorefter Morata nåede først på bolden. Livakovic gjorde det dog godt, da han afværgede den spanske angriber, inden linjedommeren hævede sit flag for offside.

Kort tid herefter var det Gavi, som prøvede lykken – efter samme opskrift som i semifinalen mod Italien. Spanierne pressede højt i forbindelse med et kroatisk målspark, og unge Gavi erobrede bolden godt og vel 25 meter fra mål, inden han sendte bolden tæt forbi stolpen.

Da der var spillet 20 minutter af aftenens finale, appellerede Spanien som så ud til at have godt styr på kampen, for et straffespark, men appellerne var dog forgæves.

Få minutter senere stod Kramaric for kampens første kroatiske chance, som pludselig havde særdeles god plads mellem Spaniens to franskfødte midtstoppere. Hoffenheim-angriberen kunne således stå og vente på, at en gunstig bold faldt ned for fødderne af ham, inden Laporte i sidste øjeblik kom spanierne til undsætning.

Kroaterne kom herefter frem til endnu en chance, inden det var spaniernes tur. Kampen bølgede frem og tilbage, inden kroaterne endnu en gang var tæt på at komme til fadet. Kroatien handlede hurtigt efter et frispark, hvorfor Perisic var tæt på at kunne heade bolden i netmaskerne ved den nærmeste stolpe, men Simón kunne med møje og besvær holde bolden ude af det spanske mål.

Kroatien fortsatte herefter de offensive bestræbelser med endnu to chancer, før Morata stod for den sidste chance i første halvleg. Pino sendte Alba i dybden med en aflevering, inden den erfarne back – og landsholdsanfører – sendte bolden i panden på Morata, som dog headede første halvlegs sidste chance.

Selvom Spanien startede hurtigst i første halvleg, var det stik modsat i anden halvleg, hvor kroaterne kom frem til den første chance, da der var spillet fem minutter. Perisic stormede ned langs sidelinjen, før han lobbede bolden over Simón, men Juranovic var kun i stand til at sende bolden forbi stolpen.

Spanierne var dog vågnet op, da der var spillet knap en time af søndagens finale, og her var det igen Alba, der forsøgte sig som assistmager, da han endnu en gang sendte bolden ind i det kroatiske felt, hvor det denne gang var Asensios tur til at prøve lykken med hovedet, men lykken var heller ikke med Asensio.

Asensios chance kunne dog ikke ændre på, at kroaterne stod for de fleste af chancerne, og kort tid efter var det Pasalics tur til at forsøge sig med et skud, som dog endte i det spanske sidenet.

Med et kvarter tilbage af den ordinære spilletid var Ruiz tæt på at kunne score et fænomenalt mål, men denne gang var overliggeren i vejen for spanierne.

Alba slap Fati løs, inden den unge FC Barcelona-kant testede Livakovic fra en spids vinkel. Den kroatiske målmand formåede herefter kun at sende bolden ud til Ruiz, som fra knap 30 meters afstand forsøget sig med et skud – også fra en spids vinkel, men det bagerste af overliggeren var i vejen.

I de døende minutter af den ordinære spilletid sammensatte Spanien et sandt mønsterangreb, hvor flere spillere havde mulighed for at gøre arbejdet færdigt. Merino fandt herefter Fati, som på klos hold skød bolden forbi Livakovic. Perisic stod dog fornuftigt placeret, så han kunne redde bolden på målstregen.

Kampen var ikke afgjort, da der var spillet 90 minutter, så derfor skulle der – i første omgang – spilles yderligere 30 minutters finalefodbold, og her startede kroaterne med at genoplive deres angrebsiver.

Det var således også kroaterne, som kom frem til den absolut største chance i første halvdel af den forlængede spilletid. Her fandt Kovacic kræfter til at storme frem ad banen, inden han sendte Majer i dybden, men den indskiftede midtbanespillers førsteberøring blev for tung, hvorfor det var muligt for Nacho at løbe på tværs og tackle bolden fra Majer – hvilket også gik ud over Real Madrid-forsvareren.

Spanien og Kroatien nåede en chance hver, inden der blev fløjtet til pause, men slutproduktet udeblev også her. Fati leverede en god dribletur, da de sidste 15 minutter blev fløjtet i gang, inden han sendte et indlæg i hænderne på Livakovic.

Olmo, som skød bolden over målrammen i første halvdel af den forlængede spilletid, forsøgte sig igen, da stadionuret nærmede sig 110 minutter. Her udnyttede han, at Joselu – i forbindelse med et indlæg – ikke fik rigtig ram på bolden, og det udnyttede Olmo – til denne gang at skyde bolden forbi stolpen.

Kampen fortsatte med at bølge frem og tilbage i de sidste af de 120 minutter, og det kom til udtryk, da Vlasic testede med et skudforsøg, som dog ikke var noget problem for Simón, inden Rodri prøvede lykken fra distancen, men bolden blev pareret forbi det kroatiske mål, hvorefter Kovacic forsøgte sig med et hovedstød, som også røg forbi målrammen.

Dermed skulle Nations League-finalen afgøres i en straffesparkskonkurrence.

Vlasic startede med sikkert at sende bolden op i øverste målhjørne, og da Joselu gik til bolden for at tage sig af spaniernes første straffespark, blev den kroatiske overvægt på tilskuerpladserne igen tydelig. Det forhindrede dog ikke Espanyol-angriberen i at finde vej til netmaskerne.

Herefter var Brozovic og Rodri begge i sikre i eksekveringen af deres straffespark, hvorfor stillingen blev 2-2. Modric var kølig, da veteranen igen bragte Kroatien på sejrskrus.

Merino tøvede bevidst i sit tilløb og snød Levakovic. Simón blev dog ikke snydt, da Majer herefter kunne komme på sejrskurs – hvilket Asensio sørgede for. Perisic skulle score fra 11-meterpletten for at holde liv i det kroatiske håb, og wingbacken svigtede ikke.

Det gjorde Laporte til gengæld, da han efterfølgende kunne have afgjort Nations League-finalen. Der kom igen liv i de kroatiske fans, hvor entusiasme ellers var blevet erstattet af nervøs, men nervøsiteten genopstod dog, da Simón reddede Petkovics straffespark.

Carvajal kunne herefter gøre arbejdet færdigt med spaniernes sjette straffespark, hvorfor Spanien – efter en finalenedtur i den seneste Nations League-turnering – kunne kalde sig for vindere af den tredje udgave af Nations League.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder