Optakt: Manchester City – Real Madrid
Kan Guardiola og co. stå for presset når de tager i mod Champions League-giganterne fra Real Madrid, eller bliver det endnu en overtænkt hjerneblødning fra den ellers så geniale Pep.
Kommentar:
Real Madrid er for længst gået på sommerferie i La Liga, hvor de hverken kan nå det ene eller det andet, så al deres opmærksomhed må ligge på ”deres turnering” Champions League. Dog bliver det en svær opgave for ”Los Blancos” når de træder ind på grønsværen på The Etihad, da de måtte se sig selv domineret af City i klubbernes første opgør. Selvom kampen blot endte 1-1, sad man tilbage med en fornemmelse af, at Real Madrid slap heldigt fra opgøret, da de blev domineret på alle statistikker.
Fodbold er dog mere end tal og grafer og det har Real Madrid vidst gang på gang. Sidste år var de hælene i samtlige knockout-kampe i turneringen, men formåede mirakuløst altid at gå videre. Til den ligning skal der dog tilføjes, at Real Madrid samtlige returopgør var på hjemmebane, hvilket har vist sig, ofte at være en stor fordel.
City jagter den største triumf i klubbens historie, og den delt største i Premier Leagues historie, nemlig den famøse ”Treble”, kun opnået af bysbørnene fra Manchester United. Man må sige, at det Real Madrid er det eneste store bump på vejen, da Premier League er mere eller mindre vundet, efter Arsenals kollaps mod Brighton i weekenden. Derudover venter Manchester United i FA-Cup-finalen, men et skadesplaget United-mandskab, burde næppe kunne stille meget op, mod Guardiolas maskine.
Skader og karantæner:
Manchester City må formodentlig stadig undvære den ellers flot spillende Nathan Ake, som stadig bøvler med en ben skade.
Real Madrid er skadefrie og får sågar Eder Militao tilbage til truppen, efter han sad ude med en karantæne i den omvendte opgør.
Bud på kampens profil:
Kevin De Bruyne måtte i det første opgør trække ekstra meget i arbejdstøjet, da Real Madrid havde udtænkt en god plan, der satte Erling Haaland mere eller mindre ud af kampen, grundet en stram mandsopdækning af Antonio Rudiger. Dette komme nok også til at være kampbilledet denne gang, og med De Bruyne fuldt udhvilet, efter en tur på bænken mod Everton, må man antage at han er fuldt ud oplagt, til den store opgave.
En anden angriber der var ultra anonym i den første kamp, var Karim Benzema. Skal ”Los Blancos” gøre det der nok kræves for at komme i finalen, score mere end et mål, kræver det at den franske talisman stepper gevaldigt op. Selvom Vinicius Junior er en fremragende spiller, kan han ikke bære holdet alene, når de står overfor Europas absolutte elite.
Bud på kampens resultat:
Manchester City har været sande monstre på hjemmebane denne sæson, hvor de har scoret massive 4,22 mål i snit. Dog er Real Madrid bygget af et lidt andet stof end hold som Leicester, men det må formodes at det alligevel bliver en ubehagelig oplevelse for ”Los Blancos”. Derfor er buddet her fra Indkast.dk 3-1 til hjemmeholdet.