LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Jonas Corap

Medie: Engelsk klub jagter Højlund

20-årige Rasmus Højlund jagtes ifølge 90min af West Ham, som muligvis bliver nødt til at give op til 510 millioner kroner for danskeren.
West Ham har haft en forfærdelig sæson i år, hvor klubben blot ligger over nedrykningsstregen i Premier League på målscoren. Det er specielt i den offensive del, at klubben har haft store problemer, hvor det kun er blevet til 26 mål i 28 PL-kampe, samtidig så er det blot blevet til otte mål kombineret fra Michail Antonio, Danny Ings og Gianluca Scamacca hvilket er langt under forventningerne.

Derfor skulle klubben nu ifølge 90min være på jagt efter danske Rasmus Højlund, som i denne sæson har sprudlet for Atalanta, hvor angriberen for alvor har slået sit navn fast. Det kan dog blive svært for ’The Hammers’ at hente Højlund, da interessen for ham er stor, hvor Arsenal, Chelsea, Manchester United og Bayern München alle meldes interesserede i den målfarlige dansker. Mediet siger desuden, at prisen kan nærme sig hele 510 millioner kroner, hvilket vil gøre ham til den dyreste dansker i historien.

Højlund har i sine seneste 12 optrædener for Atalanta scoret seks mål, samtidig så scorede han også hele fem mål i sine to landskampe for Danmark. Han kom til Atalanta i sommeren 2022 fra Sturm Graz.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder