Vanvittigt indhop i Brøndby: Assist-hattrick på 45 minutter
Indkast på Brøndby Stadion
På diverse livescores blev Clement Bischoff ‘kun’ noteret for to assists.
Men vi giver ham altså også den tredje, da det var hans indlæg, som blev marginalt rettet af, inden Mathias Kvistgaarden sendte bolden i nettet nok en gang.
Men hvad var det så, Brøndby gjorde anderledes efter pausen, hvor man gik fra 0-3 til 3-3:
- Vi får noget mere energi og et bedre niveau på bolden. Vi får trykket dem og får lavet et genpres, får erobret bolden og får fansene med. Så får DE svært ved at spille og bliver nervøse. Så kan vi angribe og angribe og angribe. Til sidst bærer det frugt, forklarede Clement Bischoff.
Jo, det var et forvandlet Brøndby IF efter pausen. Med Clement Bischoff og Mathias Kvistgaarden som de helt toneangivende skikkelser.
Nu er det i den grad game on, før returen i næste uge. Det kan være, der venter endnu en fodboldfest.
På spørgsmålet om, hvorvidt 3-3 efter et comeback var at foretrække frem for 0-0, svarede Bischoff:
- Ja, det synes jeg personligt er bedre. Det er selvfølgelig et svært sted at spille i Silkeborg. Vi skal ud og give den gas og vise, at vi kan vinde der igen. Der er ikke så meget andet for!
Det var en ganske underholdende omgang: