Real Madrid vil have brandvarm VM-vinder - Men Chelsea siger NEJ
Den spanske kongeklub, Real Madrid, har længe været sat i forbindelse med at handle stort ind i London-klubben, Chelsea. Ifølge mediet, Sky Sports, har den argentinske landsholdsspiller, Enzo Fernandez, været et langsigtet mål for Los Blancos, men London-klubben afviser.
For sagen er den, at The Blues ingen intentioner har om at give slip på den 110 millioner pund dyre verdensmester. Enzo er nemlig blevet en nøglespiller for Chelsea, og han er - ifølge mediet - “nøglen til at dette Chelsea-projekt lykkes”.
Den argentinske midtbanedynamo har udviklet sig meget og rammer i øjeblikket et gedigent topniveau i hans partnerskab sammen med Moises Caicedo på Chelsea-midtbanen. Den 24-årige Enzo har spillet 103 kampe for London-klubben siden skiftet fra Benfica i januar 2023.