Jannich Jønch

Ejeren bekræfter: Cooper forbliver vores manager

Nottingham Forest-ejeren, Evangelos Marinakis, er ude for at mane rygterne om en eventuel fyring af Steve Cooper til jorden.
Efter Nottingham Forest tirsdag aften led et bittert nederlag på udebane til deres direkte konkurrenter i kampen om overlevelse fra Leeds på 2-1. Har rygterne kørt på, at manager Steve Cooper var i fare for at blive den næste i rækken, af de mange fyringer der har været indtil videre af managers i denne sæson i Premier League.

Klubben har nu selv offentliggjort en udtalelse fra klubbens ejer, Evangelos Marinakis, der understreger, at det selvfølgelig er en svær situation for klubben at være i, men Steve Cooper vil stadig forblive manager.

- Ingen benægter, at vores klub er i en vanskelig position i Premier League, men vi ønsker at sætte en stopper for spekulationerne og de falske og forstyrrende meldinger i medierne for at bekræfte, at Steve Cooper forbliver vores manager i Nottingham Forest.

Steve Cooper og Nottingham Forest har ikke præsteret at hive en sejr i land siden, man 5. februar slog netop Leeds 1-0 på hjemmebane i Premier League. Nottingham Forest befinder sig i øjeblikket på en 17. plads, og holder sig lige akkurat over nedrykningsstregen, men kun på en bedre målscore end Bournemouth, der ligger under.

Evangelos Marinakis udtaler også, at resultaterne og præstationerne skal forbedres med det samme. Næste mulighed for Steve Cooper for at rette op på den dårlige stime er, når Nottingham Forest skal en tur til Birmingham på lørdag, hvor man skal møde et Aston Villa-hold, der er inde i en ret god periode.


Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER