Mads Wildenhoff Pedersen

Zlatan ude i en måned med skade

Zlatan Ibrahimović er et navn vi alle kender, men de sidste år har ikke været nemme for den store angriber.
I maj 2022 blev Zlatan opereret i knæet en alder af 40. Langt de fleste fodboldspillere kommer ikke tilbage efter at være ude i 8 måneder når man er i den alder. Det gjorde Zlatan. Han fik comeback lige inden landsholdspausen, hvor han nåede at spille 146 minutter over 4 kampe, og score et enkelt mål.

Desværre for den store svenske angriber, så ser det ud til at han allerede nu er blevet skadet igen. Ifølge italienske Gazetta dello Sport skulle han have pådraget sig en lårskade. Skaden skulle holde ham ude i op til en måned.

Der er ikke kommet noget officielt ud fra AC Milan om Zlatan endnu. AC Milan er stadig med i Champions League efter at have slået Tottenham ud. Det blev til blot et enkelt mål over de 2 kampe, men det var nok til at sende dem i kvartfinalen, hvor de skal møde Napoli.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER