Europa: Champions League
FT
1 - 0
(0 - 0)
Real Madrid
Liverpool
K. Benzema (78)
Tobias Bundgaard Christensen

Liverpool må undvære to profiler til Champions League-brag

Når Liverpool FC i aften gæster Santiago Bernabeu, bliver det uden to midtbanemænd.
Onsdag aften tager Real Madrid imod Liverpool i returopgøret af 1/8-finalen i Champions League. Da Real Madrid besøgte Anfield i første kamp, endte det med en 2-5-ydmygelse af Liverpool-mandskabet. I aften er Liverpool derfor på jagt efter endnu et legendarisk comeback. Optakten har dog ikke været som ønsket med et 0-1-nederlag mod Bournemouth i weekenden. Alligevel drømmer Liverpool-fanbasen om en gentagelse af 4-0-sejren mod FC Barcelona i 2019.

Det bliver dog uden Jordan Henderson og Stefan Bajcetic på banen. Liverpool-kaptajnen er ikke rejst med til Spanien grundet sygdom. Den unge Stefan Bajcetic er ude med en skade. Det skriver holdet på deres egen hjemmeside. Liverpool-manager Jürgen Klopp siger, at tidshorisonten for skaden stadig er uklar:

- Vi ved ikke præcist hvor længe, men vi må se, hvornår han kan komme tilbage.

Kampen fløjtes i gang klokken 21:00 på Santiago Bernabeu. Her skal Liverpool-mandskabet vinde med tre mål for at tvinge kampen i forlænget spilletid. Med en sejrsmargin på fire mål kan de røde fra Merseyside gøre sig klar til kvartfinalerne i Champions League.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER