LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Trods jubelsæson: Celtic har Schmeichels afløser på plads

Sinisalo står klar til at være mellem stængerne i ti år, lyder det.

Kasper Schmeichel har haft sig lidt af en jubelsæson med Celtic. Det skotske mesterskab er allerede hjemme, og det er også lykkes at vinde ligacuppen.

Nu venter den skotske pokalfinale, hvor der er mulighed for at tage den tredje titel for den danske keeper og resten af Celtic-mandskabet.

I klubben har Schmeichel desuden konkurrence om posten mellem stængerne i form af Viljami Sinisalo, som bliver set som fremtidens mand i klubben.

Det fortæller den legendariske journalist Hugh Keevins om i radioprogrammet Superscoreboard på Clyde 1.

- Sinisalo har også trygheden i at vide, at han kan være i Celtic de næste ti år. Kasper Schmeichel taler om de næste ti måneder, siger han og fortsætter:

- Det hele var en del af en langsigtet plan. Sinisalo lærte af Schmeichel. Lærer stadig af Schmeichel. Han fremstår som en komplet målmand og er begyndt at opbygge erfaring – kampen på Ibrox var en vigtig del af det, lyder det fra Keevins.

Han peger desuden på, at hvis Sinisalo ikke står i den kommende pokalfinale, så står han i den næste. 

Der har dog ikke været en finger at sætte på Kasper Schmeichels indsats i denne sæson. 

Whoscored har på deres ratings i løbet af sæsonen placeret ham som målmand på årets hold i Skotland.

I den kommende kamp mod St Mirren vil Schmeichel blive sparet grundet en skulderskade, oplyser manager Brendan Rodgers til BBC.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder