LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Lazio overvejer at ”cashe ind” på Isaksen nu!

Gustav Isaksens situation i Lazio har stukket i mange retninger i løbet af 2024/25-sæsonen, og nu skulle Lazio på ny overveje at sælge den driblestærke danske kantspiller.

Den 24-årige danske landsholdskantspiller Gustav Isaksen har været genstand for mange forskellige rygter i løbet af 2024/25-sæsonen.

Tilbage i januar-vinduet var der stærke rygter om, at Lazio ønskede at sælge deres dengang relativt uforløste indkøb fra sommeren 2023, da han ikke for alvor havde brændt banen af endnu.

Et salg kom som bekendt ikke i hus, og siden da har den tidligere FC Midtjylland-darling bevist sit værd mere, og er i højere grad blevet iblandt en af Lazios mest foretrukne stamspillere.

Men selvom formkurven overordnet har været opadgående i denne sæson, har Isaksen i den seneste håndfuld kampe haft et mere dalende niveau, hvorfor Lazio nu igen skulle overveje et salg af ham.

Rom-storklubben skulle nemlig ifølge lokalmediet Laziochannel.it pønse på at sælge den lynhurtige kantspiller nu, hvor hans transferværdi muligvis kan have ramt sit højeste niveau.

Køb og salg på transfermarkedet handler ofte om timing, og mediet skriver, at Lazio skulle have kraftige overvejelser omkring et salg, da klubben føler sig usikre på om hans aktie bliver højere.

En spiller på 24 år bevæger sig efterhånden også tættere og tættere på at være midt i karrieren, hvor niveauet for mange spillere ofte peaker og/eller stagnerer.

Isaksens værdi skulle ifølge mediet aktuelt være i omegnen af 186 millioner kroner, hvorfor Lazio ville score en fornuftig indtjening, da de betalte FCM 112 millioner kroner for ham i sin tid.

Både Tottenham, Celtic, Bologna og Olympiakos kiggede alle på Isaksen tilbage i vintervinduet, og klubberne skulle fortsat have et godt øje til den unge danske landsholdsspiller. 
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder