LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Morten Pedersen

Bayern München er tæt på to markante forstærkninger

Den tyske storklub spilder ikke tiden, og er tæt på at lande et par store forstærkninger.

Bayern München vandt Bundesligaen ret suverænt i denne sæson, hvor de med flere runder tilbage kunne lade sig kåre som tyske mestre.

Selvom transfervinduet ikke er åbent endnu, så spilder de ikke tiden hos de nykårede tyske mestre. Det skriver Sky Sports i Tyskland, der kan fortælle, at storklubben allerede er tæt på at hente to meget markante forstærkninger.

Det drejer sig om Jonathan Tah og Florian Wirtz, der begge spiller for Bayer Leverkusen, og begge har haft store roller i, at Leverkusen vandt The Double i sidste sæson.

Tah har kontraktudløb denne sommer, og har været sat i forbindelse med flere af Europas store klubber, men nu skriver flere medier, at det tyder på, at et skifte til Bayern München kommer til at ske.

Wirtz har kontrakt med Leverkusen et par år endnu, men han er et af de varmeste navne på transfermarkedet. Klubber som Real Madrid og Manchester City har også været ude efter ham, men han skulle selv foretrække et skifte til Bayern München. 

Sky Sports skriver, at Bayern München har forhandlet vilkår med begge spillere, men de skal også lige blive enige med Leverkusen om prisen på Wirtz, som nok bliver meget dyr.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder