Undergang lurer for Brøndby: Ingen sejr i over 3 år
Det har været en træls tid for Brøndby IF på det seneste.
Først tabte man 0-3 på hjemmebane mod FC København og meldte sig definitivt ud af guldkampen.
Dernæst ventede returen i semifinalerne mod Silkeborg IF.
Her gik det ikke stort bedre. Man tabte 1-2 og mistede derved muligheden for at vinde pokalturneringen i en finale hjemme på Brøndby Stadion.
Nu skal man så forsøge at holde fast i tredjepladsen i Superligaen, som givetvis er vejen til europæisk fodbold i starten af næste sæson.
Men det behøver ikke blive så let endda.
I dag venter et opgør på Right to Dream Park, hvor FC Nordsjælland byder velkommen på det hurtige kunstgræs.
Brøndby har ikke vundet på denne bane siden 20. februar 2022, hvor Anis Slimane og Andreas Bruus scorede målene i en 2-0-sejr.
De seneste fem indbyrdes opgør mellem FCN og BIF i Farum er forløbet som følger:
- 4-1
- 1-1
- 3-1
- 2-1
- 2-1
Det er skæbnetid for træner Frederik Birk og Brøndby IF.
Ingen europæisk deltagelse efter sommer vil være den rene katastrofe. Og så må ejerskabet Global Football Holdings jo nok tænke sit.